Om hotellet
Creta Palm er et populært hotel med en god beliggenhed tæt på stranden i Kato Stalos. Hotellet består af tolv bygninger, der ligger spredt i en grøn have, hvor der også findes to poolområder med hver sin poolbar samt liggestole og parasoller. Du behøver med andre ord ikke at gå særlig langt, når du først har lagt dig til rette med en god bog eller musik i ørerne. Skulle du få lyst til et dyp i havet, løber der en fin og lavvandet sandstrand lige neden for hotellet.
Når solen går ned, kan du udskifte liggestolen med afslapning på hotellets massagebriks eller besøge motionsrummet, og bagefter kan du nyde en god aftensmadbuffet i hotellets restaurant. Enkel morgenmadsbuffet indgår i rejsens pris, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe halvpension eller All Inclusive sammen med rejsen.
Creta Palm tilbyder komfortable lejligheder med balkon mod omgivelserne og er velegnet til alle, der søger en fredelig ferie med sol og svømmeture.
Øvrig information
- Bygget: 2002
- Renoveret: 2021
- Bygninger: 11
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 144
- Elevator i enkelte bygninger
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.





