Udendørspool med stole og borde i forgrunden samt bygninger i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Villea Village

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser

Om hotellet

Villea Village er et enkelt lejlighedshotel med ægte græsk atmosfære og en god beliggenhed tæt på stranden i Makrigialos. Hotellet består af otte hvidkalkede bygninger, som ligger spredt i en frodig have, der også rummer hotellets poolområde med liggestole og en bar, hvor du kan bestille kølige drikkevarer...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool1 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum800 m
  • Nærmeste strand/badested100 m
En udendørs pool omgivet af liggestole og træer under en klar himmel. (AI-genereret tekst)
En hvid bygning med blå skodder og blomstrende planter i haven. (AI-genereret tekst)
Et hotelværelse med en seng, et tv på væggen og en altan med udsigt over bjergene. (AI-genereret tekst)
5/5
" Fantastisk sted med den originale græske stemning God beligg... "Maria Saltoft , lør 3 okt 2026
5/5
" Skønt sted på en dejlig central beliggenhed fantastisk perso... "Freja, lør 3 okt 2026
5/5
" Fantastisk sted med den hyggeligeste atmosfære "Maria Saltoft , lør 3 okt 2026

september

28°
19°

oktober

23°
16°

november

19°
12°

december

15°
9°

januar

13°
7°

Om hotellet

Villea Village er et enkelt lejlighedshotel med ægte græsk atmosfære og en god beliggenhed tæt på stranden i Makrigialos. Hotellet består af otte hvidkalkede bygninger, som ligger spredt i en frodig have, der også rummer hotellets poolområde med liggestole og en bar, hvor du kan bestille kølige drikkevarer dagen lang. Når sulten melder sig, har du mulighed for at købe frokost i baren, og om aftenen kan du vælge, om du vil besøge en af områdets hyggelige tavernaer, eller om du selv vil lave mad i lejlighedens køkkenniche.

En ferie på Villea Village handler først og fremmest om afslapning, solbadning og dyp i poolen, men trænger du til lidt aktivitet, kan du prøve vandsport på stranden, leje en cykel i nærområdet eller bestille en lejebil gennem Spies og udforske Kreta på egen hånd. Du kan også deltage i en af vores udflugter, hvor vi viser dig nogle af øens fine seværdigheder.

Øvrig information

  • Bygget: 1985
  • Renoveret: 2010 (delvis renovering af visse lejligheder)
  • Bygninger: 8
  • Etager: 2
  • Værelser/lejligheder: 68
  • Reception kl. 8-22
  • Bagageopbevaring
  • Møntvask mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af hotellets eller lejlighedens officielle klassificering og skal betales direkte til hotellet. På de fleste hoteller skal skatten betales kontant, og det bliver stadig mere almindeligt, at hotellerne forventer kontant betaling. Visse hoteller tager også imod kortbetaling, så spørg gerne i receptionen, før du hæver kontanter. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal du betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om du kun beholder værelset til f.eks. kl. 15 eller 18. Obs! Spies' klassificering af hoteller og lejligheder kan afvige fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Pænt indrettede lejligheder. 2-værelses familielejligheder består af to 1-værelses lejligheder med forbindelsesdør.

Et hotelværelse med en seng, et tv på væggen og en altan med udsigt over bjergene. (AI-genereret tekst)

1-værelses lejlighed

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 22
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne

2-værelses lejlighed

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 42
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa
Hvid husfacade med blå skodder, en lille terrasse med to hvide stole og et bord. (AI-genereret tekst)

2-værelses familielejlighed

  • Til 2-5 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 45
  • To badeværelser
  • To køkkennicher
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Forbindelsesdør

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte på forespørgsel
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng i visse værelser
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer på forespørgsel
  • Toiletartikler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Villea Village har en kombineret bar og restaurant.

  • Kombineret bar/café/restaurant med drikkevarer og snacks fra kl. 11 til sen aften, frokost fra menukort alle dage kl. 11.30-14.45 samt happy hour tirsdage, torsdage og lørdage kl. 19-20
  • Morgenmadslokale kl. 8-10.30
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenbuffet kan tilkøbes

Restauranternes og barernes åbningstider oplyses ved ankomsten til hotellet. Hvis hotellet tilbyder måltidspakker, kan tidspunkter og indhold ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Nej

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Rampe
Tilgængelighed ved reception/lobby
Rampe
Tilgængelighed ved poolområde
Rampe
Tilgængelighed ved restaurant
Rampe
Tilgængelighed ved spaafdeling
Nej
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Nej
Trappe eller trappetrin ned i pool
Nej
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Nej
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Nej
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Ja
Transportabel badestol på forespørgsel
Ja, indgår
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Ja

Pool og strand

Villea Village har et hyggeligt poolområde omgivet af træer, som giver behagelig skygge på feriens varmeste dage. På poolområdet kan du slappe af i en liggestol og bestille en kølig drink i hotellets kombinerede bar/restaurant.

  • Pool 226 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Poolhåndklæder mod betaling

Strande

Makri-gialos betyder 'lang strand', og i Makrigialos findes da også en kilometerlang sandstrand ved den lille by. Der er desuden en fin lavvandet sandstrand neden for Sunwing Makrigialos Beach og Ocean Beach Club - Kreta. Kunne du tænke dig at opleve en naturlig palmestrand, kan du begive dig til stranden Vai, som ligger knap 60 km nordøst for Makrigialos.

Træning og aktiviteter

Villea Village byder først og fremmest på en ferie med masser af afslapning, men får du lyst til lidt aktivitet, findes der både tennisbane og cykeludlejning i nærområdet samt vandsport på stranden.

  • Billard mod betaling

Beliggenhed og transfer

Strand- og ferieområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 800 m Makrigialos
  • Hovedcentrum: 27 km Ierapetra
  • Nærmeste strand/badested: 100 m Analipsi
  • Offentlig transport: 50 m (Analipsi busstoppested)
  • Lufthavn: 120 km Heraklion
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Analipsi Pefkon
72055 Makrigialos
+30 28430 51888
info@villeavillage.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Makrigialos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Heraklion Lufthavn til dit hotel er ca. 2 timer og 30-45 minutter (ca. 120 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

På vej fra lufthavnen gør transferbussen efter en times kørsel holdt på ca. 15 minutter, såfremt rastepladsen er åben. På rastepladsen vil du kunne købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet. På vej til lufthavnen gør transferbussen holdt på ca. 15 minutter lige uden for Agios Nikolaos, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.

Priser og bestilling