Makrigialos er rigtig godt valg, hvis du skal på ferie med børn. Her tilbyder vi nemlig både familievenlige Sunwing og et skønt Ocean Beach Club.
Makrigialos er en lille fiskerby på Kretas sydøstkyst. En græsk perle for både børnefamilier og andre, som vil holde ferie i fred og ro langt fra de store feriebyer. I Makrigialos finder du en af Kretas bedste sandstrande, en hyggelig lille havn og en håndfuld tavernaer, hvor du møder lige så mange grækere som turister. Med Spies kan du bo på
Sunwing Makrigialos Beach, som er vores bedste familiehotel på Kreta.
Sunwing Makrigialos Beach
På vores børnevenlige Sunwing Family Resorts er hele familien garanteret en fantastisk ferie. Her venter komfortable lejligheder med plads til op til seks personer, gennemtænkte måltidspakker og meget andet, som både passer til familier med små og lidt større børn. På hotellerne kan du møde Lollo & Bernie og gå på svømmeskole - og der serveres altid lækre børnemenuer, så man har masser af energi til at danse, bade og lege.
Ocean Beach Club
På
Ocean Beach Club kan du og din familie se frem til en ferie ved en af Kretas bedste strande. Her findes lidt mere af alt! Spaafdeling, motionsrum, lækker mad og værelser, hvor designet bærer præg af både Skandinavien og Middelhavet. Hotellet vender mod havet og har egen strand - du kan også vælge et værelse med direkte adgang til pool eller terrasse. Eller hvorfor ikke nyde varmen på soldækket, som snor sig ned mod vandet? Alle gæster på Ocean Beach Club har naturligvis adgang til Sunwings store udbud af aktiviteter.
Gode udflugtsmuligheder
Kreta byder på mange udflugtsmål. Du kan for eksempel tage bussen til Sitia, hvor man efter sigende altid bliver i længere tid, end man havde tænkt sig. Eller du kan begive dig cirka 30 km vestpå til Europas sydligste by, Ierapetra, hvor Napoleon menes at have overnattet i 1798 på sin vej til Egypten.