Om hotellet
Alkionides er et lille og familiært lejlighedshotel, som ligger ud til stranden med gåafstand til restauranterne, barerne og shoppingmulighederne i Platanias. Hotellet består af to bygninger; en ældre og en nyere del, hvoraf den nyere ligger nærmest stranden.
På Alkionides er det naturlige samlingssted poolområdet, som ligger i forbindelse med stranden. Her kan du koble af i en liggestol og nyde et svalende dyp i poolen, og får du lyst til en dukkert i havet, er der kun kort gåafstand til stranden. I forbindelse med poolområdet ligger også hotellets poolbar, hvor du kan bestille kolde drikkevarer og enkle snacks fra morgen til aften.
Hotellet tilbyder lyse lejligheder med et til tre værelser samt en køkkenniche, hvor du kan lave enkle retter, som du så kan nyde på din balkon eller terrasse. Kunne du tænke dig at se mere af Kreta, kan du tage med på en af Spies' spændende udflugter eller leje en bil og udforske øen på egen hånd.
Øvrig information
- Bygget: 1988 (ældre bygning) og 2001 (nyere bygning)
- Renoveret: 2022 (møbler)
- Bygninger: 2
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 26
- Reception i poolbaren kl. 8-24
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.





















