Om hotellet
Lambrinos Suites er et enkelt lejlighedshotel med en familiær stemning og god beliggenhed tæt på både centrum og stranden i Platanias. Hotellet er velegnet til dig, der gerne vil bo på et lille og hyggeligt hotel med mulighed for selv at lave lidt mad i ferien. Der er kun 16 lejligheder på hotellet, som også har et lille poolområde med liggestole og en pool til både store og små. Vil du bade i havet, ligger stranden en kort gåtur væk, og i nærheden af hotellet findes desuden et godt udbud af hyggelige tavernaer, barer og caféer.
Vil du se mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' udflugter. Øen har meget at byde på af både charmerende små landsbyer og storslået natur.
Øvrig information
- Bygget: 2005
- Renoveret: 2019 (nye madrasser)
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 16
- Reception kl. 8.30-14 og kl. 18-20
- Bagageopbevaring
- Parkering findes ikke i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Internetforbindelsen kan variere i hastighed i visse lejligheder.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.



