Om hotellet
Porto Platanias Beach - Luxury Selection er et moderne voksenhotel med en fin beliggenhed lige ved havet i Platanias. Hotellet tilbyder komfortable værelser samt faciliteter som poolområde, motionsrum og en restaurant på tagterrassen, hvor du kan spise morgenmad, frokost og aftensmad med udsigt over Middelhavet. Skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe halvpension sammen med rejsen.
Lige neden for hotellet løber en sten- og klippestrand, hvor der er gratis liggestole til gæsterne. Fra Porto Platanias Beach - Luxury Selection er der kun en kort gåtur til de mange restauranter og barer i Platanias centrum, og kunne du tænke dig et større udvalg af spisesteder og shoppingmuligheder, kommer du nemt ind til Chania med lokalbussen.
Vil du se mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil og udforsker øens smukke natur og rige historie på egen hånd. Du kan også tage med på en af Spies' hyggelige og interessante udflugter.
Hotellets gæster er velkomne til at benytte faciliteter som pools, restauranter og barer på de to nærliggende hoteller Porto Platanias Beach & Spa og Porto Platanias Village.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 1997
- Renoveret: 2019
- Bygninger: 3
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 91
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.






