Om hotellet
Revekka Apartments er et populært lejlighedshotel tæt på stranden i Platanias med en hyggelig og familiær stemning, som får mange til at komme tilbage hertil år efter år. Hotellet drives af Revekka og Stefanos samt deres to voksne børn Maro og George, som alle tager sig godt af gæsterne.
Hotellet består af fem lejlighedsbygninger, som ligger spredt i en fin og frodig have fyldt med bougainvilleaer, jasminbuske og frugttræer. Alle lejligheder er personligt og unikt inrettede af Maro, som er arkitekt, og interiøret er en blanding af lokalt håndværk, genbrugsting og moderne detaljer, hvilket skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære. Alle lejligheder har en køkkenniche, hvor du kan lave morgenmad og enkle retter, som så kan nydes i fred og ro på din balkon eller terrasse. Den nærmeste dagligvarebutik ligger i Platanias centrum en kort gåtur væk.
Revekka Apartments er velegnet til dig, der gerne vil bo i hyggelige omgivelser tæt på både strand, restauranter og forlystelsesliv. Feriedagene kan du tilbringe i en liggestol på stranden, og får du lyst til at udforske omgivelserne, tilbyder hotellet cykeludlejning. Du kan også leje en bil eller tage med på en af Spies' udflugter og opleve endnu mere af smukke Kreta.
Øvrig information
- Bygget: 1978, 1986, 2000 og 2006 (forskellige bygninger)
- Renoveret: 2010 (visse lejligheder) og 2016 (resten af lejlighederne)
- Bygninger: 5
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 17
- Reception kl. 10-13 og kl. 18-20.
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.










