Jason har et lille og pænt poolområde med poolbar.
- Pool 88 m²
- Liggestole ved poolen
- Parasoller ved poolen
Rethymnon er en mellemstor græsk by beliggende i fine omgivelser på en tange på Kretas nordkyst med en 12 km lang strand. At byen er blevet så populær, skyldes ikke mindst Rethymnons fantastiske strand, der strækker sig fra centrum og hele vejen mod øst - lang, bred og velholdt.
Stranden i Rethymnon
Rethymnons strand er velbesøgt i højsæsonen og består hovedsageligt af gyldent sand, som gør vandet noget grumset. Dele af stranden består også af sten, og visse steder bliver det hurtigt dybt, men der er lavvandet tættest på centrum. Det meste at stranden er bred, og der er flest mennesker i nærheden på byen. Langs strandpromenaden ligger der mange hyggelige restauranter og udeserveringer, som er populære blandt både feriegæster og lokalbefolkning.
På stranden tilbydes udlejning af liggestole, og der findes også brusere en del steder samt volleyballbaner og forskellig slags vandsport. Understrømme og hårde nordlige vinde kan forekomme i kortere perioder om sommeren.
Inde i Rethymnon, mellem den gamle venetianske havn og den nye marina, findes en lavvandet sandstrand, hvor havet som regel er roligt. Her bør du på grund af det stillestående vand ikke bade, selv om det kan virke fristende. De lokale selv tager gerne til strandene uden for centrum, og der findes mange fine bugter med krystalklart vand og spændende undervandsliv både øst og vest for byen.Skik og brug på strandene
I Rethymnon bader og soler mange topløs, men det er ikke noget, den ældre generation af grækere ser på med blide øjne. Tag en T-shirt eller en tynd skjorte på, når du forlader stranden, også selv om det bare er for at krydse gaden og købe en is. Uofficielle nudiststrande findes langs hele sydkysten, hvoraf Skinaria nok er den mest kendte.Baja Beach Club
Byens eneste badeanlæg ligger i direkte forbindelse med den lange strand og ved siden af hotellet Creta Palace. Her er rent og pænt med faciliteter som børnepool, store græsplæner, legeplads, restaurant og bar. Baja Beach Club er et godt alternativ til stranden, når det røde flag er hejst, eller hvis du gerne vil have en pause fra sandet.