Om hotellet
Kriti Beach har en fantastisk beliggenhed lige oven for den lange sandstrand i Rethymnon. Her bor du tæt på havet og byens livlige atmosfære med små butikker, tavernaer og caféer lige om hjørnet samt en strandpromenade, der indbyder til en morgenløbetur eller skøn slentretur om aftenen.
Hotellet har et lille poolområde samt en opvarmet indendørspool. Får du lyst til at bade i havet, har hotellets gæster adgang til gratis liggestole og parasoller på stranden.
Kriti Beach har to restauranter; en buffetrestaurant samt en a la carte-restaurant med servering af internationale retter til aftensmad. Morgenbuffet indgår i rejsens pris, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe halv- eller helpension. Hotellet har også en bar, hvor du kan bestille kolde drikkevarer i dagtimerne. Trænger du til ekstra afslapning, kan du nyde en afslappende stund eller velgørende behandling i hotellets spaafdeling. Hotellet har også et lille motionsrum. Spaafdelingen, motionsrummet og indendørspoolen har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
Nogle værelser ligger 5-8 trappetrin nede fra elevatoren.
- Bygget: 1984
- Renoveret: 2015
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 95
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



