Om hotellet
Zeus Hotels Ydoria Resort er et moderne All Inclusive-hotel, som ligger cirka 6 km fra Rethymnon. Hotellet tilbyder lyse og rummelige værelser, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et værelse med privat pool.
Hotellets buffetrestaurant byder på et spændende miks af internationale retter og lokale specialiteter. Showcooking og temamiddage er noget af det, du kan se frem, ligesom de forfriskende drinks og snacks, der serveres dagen lang i de to barer. For at din ferie skal være ekstra bekvem, indgår All Inclusive i rejsens pris.
Zeus Hotels Ydoria Resort har flere indbydende poolområder med sjove vandrutsjebaner for både store og små. Her kan du slappe af, tage dig et kølende dyp og nyde solen i en liggestol med din favoritdrink fra poolbaren. Børnene kan hygge sig og møde nye venner i den internationale børneklub, der arrangerer masser af sjove aktiviteter.
Vil du se mere af omgivelserne og udforske Kreta, kommer du nemt med lokalbussen til Rethymnon, som byder på hyggelige gader og charmerende tavernaer. Du kan også leje en bil eller tage med på en af Spies' interessante udflugter.
Øvrig information
- Bygget: 1996
- Renoveret: 2024 (153 af 190 værelser og store dele af fællesområderne)
- Bygninger: 7
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 190
- Elevator, delvis (i to bygninger)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.










