Udendørs pool med liggestole og udsigt over havet og både. (AI-genereret tekst)

Tropicana Inn

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser

Om hotellet

Tropicana Inn har en fin beliggenhed tæt på stranden i et hyggeligt ferieområde, hvor der findes et lille udbud af dagligvarebutikker og tavernaer. Hotellet drives af de to søskende Dimitra og Vasia, som bidrager til den hyggelige og familiære stemning. Tropicana Inn ligger i grønne omgivelser på en skråning...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool1 stk.
  • BørnepoolNej
  • Bar1 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum2 km
  • Nærmeste strand/badested40 m
Luftfoto af en kystby med huse og grønne områder ved vandet. (AI-genereret tekst)
Udsigt fra en balkon over en blå bugt med både og frodige omgivelser. (AI-genereret tekst)
Et soveværelse med en dobbeltseng dækket af lyse sengelinned, vægmonteret TV og et skrivebord med spejl. (AI-genereret tekst)
2/5
" Enormt meget støj fra landevejen der ligger lige foran hotel... "Else lyngby, ons 7 okt 2026
5/5
" Det var et lille hyggeligt hotel, med dejlig beliggenhed.De ... "Tina og Kathe , tor 10 sep 2026
4/5
" Mange trapper. Ligger langt fra centrum og spisesteder. Gode... "Kh, ons 26 aug 2026

september

25°
19°

oktober

21°
15°

november

17°
12°

december

13°
8°

januar

11°
6°

Om hotellet

Tropicana Inn har en fin beliggenhed tæt på stranden i et hyggeligt ferieområde, hvor der findes et lille udbud af dagligvarebutikker og tavernaer. Hotellet drives af de to søskende Dimitra og Vasia, som bidrager til den hyggelige og familiære stemning. Tropicana Inn ligger i grønne omgivelser på en skråning ved havet uden for Nidri.

Hotellet har et hyggeligt poolområde med flot udsigt over havet. Her kan du slappe af i en liggestol og nyde en svalende dukkert i poolen, og når sulten og tørsten melder sig, kan du bestille enkle retter og drikkevarer i poolbaren. Får du lyst til at bade i havet, ligger der en lille strand cirka 40 meter fra hotellet. Den større Passa-strand ligger cirka 350 meter væk.

Tropicana Inn tilbyder små værelser med skøn havudsigt fra balkonen. Kunne du tænke dig at se mere af Lefkas i ferien, anbefaler vi, at du bestiller en lejebil. Vil du gå ind til Nidri om aftenen, er det en god idé at medbringe refleks og lommelygte.

Øvrig information

  • Bygget: 1992
  • Renoveret: 2021 (værelser) og 2025 (poolområde og poolbar)
  • Bygninger: 1
  • Etager: 2
  • Værelser/lejligheder: 23
  • Reception kl. 8-18
  • Bagageopbevaring
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af hotellets eller lejlighedens officielle klassificering og skal betales direkte til hotellet. På de fleste hoteller skal skatten betales kontant, og det bliver stadig mere almindeligt, at hotellerne forventer kontant betaling. Visse hoteller tager også imod kortbetaling, så spørg gerne i receptionen, før du hæver kontanter. Obs! Spies' klassificering af hoteller og lejligheder kan afvige fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 2.

Sådan bor du

Små, hyggelige værelser.

Udsigt fra en balkon over en blå bugt med både og frodige omgivelser. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med balkon og havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 18-22
  • Med havudsigt

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Dobbeltseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel (begrænset antal)
  • Køleskab med fryser
  • Elkedel
  • Hårtørrer på forespørgsel
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 5

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

I nærområdet omkring hotellet ligger der hyggelige caféer, et bageri og små dagligvarebutikker.

  • Poolbar med servering af morgenmad samt enkle retter i dagtimerne
  • Morgenmadslokale

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenbuffet indgår

Restauranternes og barernes åbningstider oplyses ved ankomsten til hotellet. Hvis hotellet tilbyder måltidspakker, kan tidspunkter og indhold ændres uden varsel.

Beliggenhed og transfer

Strand- og ferieområde med gennemkørselstrafik. Der findes en lille og smal strand cirka 40 meter fra hotellet - en trafikeret vej skal krydses for at komme til stranden. Den større Passa-strand ligger cirka 350 meter fra hotellet.

Det centrale Nidri ligger cirka 2 km fra hotellet. Vejen ind til centrum er til tider meget trafikeret, og der mangler fortov på dele af strækningen. Der er et begrænset udbud af restauranter og barer i området omkring hotellet.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 2 km Nidri
  • Hovedcentrum: 2 km Nidri
  • Nærmeste strand/badested: 40 m
  • Offentlig transport: 30 m (busstoppested)
  • Lufthavn: 34 km Preveza
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Epar.Od. Lefkas
311 00 Perigiali
+302645092880
tropicanalefkada@gmail.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Nidri. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen Aktion uden for Preveza til dit hotel er fra ca. 50 minutter til 1 time og 10 minutter (ca. 25-35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Til tider foregår transferen med taxi eller minibus. Ventetid i lufthavnen kan forekomme, idet passagerer fra flere forskellige fly skal med transferbussen (der er maks. 20 minutter mellem flyene). Lufthavnen er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse. Læs mere om transfer.

Pool og strand

Tropicana Inn har et hyggeligt poolområde med udsigt over havet.

  • Pool 48 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod betaling

Strande

Lefkas har nogle af de smukkeste strande ved Middelhavet, og vandet er klart og rent. Her kan du vælge mellem flere små strande med rundslebne sten.

Nidri

Nord for havnen ligger Nidristranden, som består af små, runde sten. På stranden tilbydes udlejning af liggestole og forskellig slags vandsport.

Agios Yiannis

En fin strand på nordkysten uden for Lefkas by. Det er muligt at leje liggestole, og når sulten melder sig, kan du besøge restauranten. Det kan blæse ret meget på nordkysten.

Agios Nikitas/Pefkoulia

En lang strand på vestkysten ved siden af Agios Nikitas. Restaurant og udlejning af parasoller.

Kathisma

Lige syd for Agios Nikitas ligger den lange Kathisma Beach, som er den mest populære strand på øen. Der er et par tavernaer på stranden, og man kan køre helt ned til stranden. Hertil kommer man i bil, på scooter eller med lokalbus. Der er udlejning af liggestole på stranden. Der kører lokalbusser til stranden fra Lefkas by, men i højsæsonen (juli-august) kører der også lokalbusser hertil fra centrum af Nidri.

Egremni

Vores egen favorit. Kilometerlang strand nord for Porto Katsiki med runde, hvide sten, hvor man kan være helt for sig selv. Lille kiosk med varierende åbningstider, så medbring mad og drikke. Mulighed for at leje liggestole (begrænset antal). Det er lettest at komme hertil i bil. Obs! 300 trappetrin ned til stranden. Ca. 40 km fra Nidri.

Mikros Gialos

En idyllisk strand i Porosbugten. Her er en restaurant samt mulighed for at leje liggestole og parasoller. Ca. 15 km fra Nidri.

Vasiliki

Øens sydligste by har en lang strand, der også er kendt som surfernes paradis. Her er fantastiske windsurfingforhold samt mulighed for at leje surfbræt. Stranden består af sand og sten og er delvist lavvandet. Der kører lokalbusser fra Nidri til Vasiliki. Man kan også køre i bil, på scooter eller på cykel hertil. Ca. 20 km fra Nidri.

Porto Katsiki

Øens mest berømte strand ligger på vestkysten, hvor de hvide kalkstensklipper står i skarp kontrast til det blanke, turkisblå hav. Porto Katsikis strand består af små sten, og her er en lille kiosk, men medbring gerne din egen mad og drikke. Der er stejle trapper med ca. 100 trin ned til stranden. Man kan køre i bil eller på scooter hertil. Ca. 40 km fra Nidri.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Nej

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Nej
Tilgængelighed ved reception/lobby
Nej
Tilgængelighed ved poolområde
Nej
Tilgængelighed ved restaurant
Nej
Tilgængelighed ved spaafdeling
Nej
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Nej
Trappe eller trappetrin ned i pool
Nej
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Nej
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Nej
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Nej
Transportabel badestol på forespørgsel
Nej
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Nej

Priser og bestilling