Om hotellet
Aegeon ligger ikke langt fra stranden et lille stykke vej fra den lille fiskerby Skala Kallonis ved den store havbugt midt på Lesbos. Her bor du i landlige omgivelser blandt åbne marker og enge - perfekt til en stille gå- eller løbetur ved daggry.
Aegeon ligger i en stor have med smukke planter og græsplæner, hvor både store og små kan boltre sig. Stranden ligger en kort gåtur væk, og går du lidt længere langs havet, kommer du til Skala Kallonis, som har et godt udvalg af restauranter og tavernaer.
Vil du se mere af øen, kan du begive dig nordpå til den lille by Kallonis, hvorfra der kører busser til Molivos og andre dele af øen. Du kan også tage med på en af Spies' udflugter til lands eller på havet.
Øvrig information
Strandområde i udkanten af lille by med lokaltrafik. Bus til Mytilini afgår fra byen Kalloni cirka 3 km fra hotellet.
- Bygget: 1992
- Renoveret: 2011
- Bygninger: 5
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 47
- Reception kl. 7-24
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Den officielle klassificering mangler




