Om hotellet
Pasiphae er et charmerende hotel beliggende tæt på en fin strand og det lille centrum i Skala Kallonis. Hotellet tilbyder pæne dobbeltværelser, og på hotelområdet hersker en afslappet og hyggelig atmosfære. Hotellet har et rummeligt poolområde omgivet af frodig beplantning og med god plads til at slikke sol og nyde et kølende dyp eller en forfriskning fra poolbaren. Får du lyst til en dag ved havet, ligger stranden i bekvem gåafstand fra hotellet.
Hotellets restaurant har en hyggelig terrasse ved poolen. Her kan du starte dagen med græsk morgenmadsbuffet, og til frokost og aftensmad kan du bestille retter fra menu og selv tage salat i restaurantens salatbar. En aften om ugen bydes der også på grillbuffet.
Pasiphae er velegnet til dig, der søger et hotel med græsk charme beliggende tæt på bademuligheder og fredeligt byliv.
Øvrig information
- Bygget: 1990
- Renoveret: 2024 (værelser, barer og reception)
- Bygninger: 2
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 60
- Reception kl. 7-24
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.





