Om hotellet
Hotel Paradise er et familieejet og hyggeligt hotel, som slog dørene op allerede i 1967, og hvor indehaverne siden har taget godt hånd om gæsterne. Hotellet tilbyder varmt indrettede værelser med balkon og ligger i kort gåafstand fra Krioneri-stranden i hjertet af Parga. Her bliver du budt velkommen af Eleni og hendes datter og søn, som bistår med det daglige arbejde. Når datteren Zoey ikke er på hotellet, arbejder hun på sin tandlægeklinik, der ligger lige ved siden af.
Hotellet har et lille og hyggeligt poolområde omgivet af appelsin- og citrontræer. Her kan du slappe af i en liggestol og nyde en forfriskning fra poolbaren, og det er også her, der serveres morgenmadsbuffet. Hotellet har desuden en indbydende lobbybar, hvor du kan bestille drikkevarer og enkle retter.
Fra hotellet er der ikke langt til restauranter, barer og butikker samt Pargas charmerende havnepromenade. Vil du se mere af området omkring Parga, anbefaler vi, at du lejer en bil.
Øvrig information
- Bygget: 1967
- Renoveret: 2018 (pool og barer) samt 2023/24 (værelser)
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 17
- Reception
- Bagageopbevaring
- Hæveautomat
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.








