Om hotellet
Theros er et lille og familiært lejlighedshotel beliggende i rolige og kuperede omgivelser i den øvre del af Parga. Fra hotellet kan du gå ned ad bakken til både Krioneri-stranden og havnepromenadens tavernaer og barer. Fra havnen kan du også tage en taxibåd til de fine og populære strande Lichnos og Valtos.
Hotellet er omgivet af frodig bevoksning og har et indbydende poolområde, hvor du kan slappe af i en liggestol og nyde en forfriskende dukkert.
Theros tilbyder lyse og pæne lejligheder med balkon eller terrasse. Vil du bo ekstra godt, anbefaler vi, at du bestiller en lejlighed på øverste etage med havudsigt - så kan du slå dig ned på balkonen efter en dag ved poolen og nyde den smukke solnedgang og udsigten over byen og havet.
Vil du opleve mere af Grækenlands natur og seværdigheder, kan du tage med på en af Spies' udflugter på land eller til havs.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
Hotellets reception er åben mandag-lørdag kl. 9-13.30 og kl. 18-20 samt søndag kl. 8.30-14 og ved ankomst og afrejser.
- Bygget: 2002
- Renoveret: 2017/18 (totalrenoveret)
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 14
- Reception
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.







