Om hotellet
Princess Sun er et børnevenligt All Inclusive-hotel i den maleriske by Kiotari på Rhodos' østkyst. Hotellet ligger på en bakke med skøn udsigt ud over det smukke landskab, og fra værelserne er der udsigt mod enten havet, haven eller bjergene i det fjerne.
I hotellets buffetrestaurant kan du selv sammensætte dine måltider morgen, middag og aften. Kunne du tænke dig at sætte dig til bords og få maden serveret, kan du besøge den hyggelige a la carte-restaurant ved poolen. Når tørsten melder sig, kan du begive dig til en af de to barer på hotelområdet. For at gøre din ferie ekstra bekvem, indgår All Inclusive i rejsens pris.
Poolområdet består af to pools, hvoraf en med børnepool og vandrutsjebaner. Princess Sun byder også på mange aktiviteter for hele familien, bl.a. motionsrum, holdtræning og windsurfing for de voksne og en international børneklub for de yngste gæster. Efter en hård træningstime kan du forkæle dig selv med et besøg i den fine spaafdeling, hvor der findes hamam og sauna. Princess Sun ligger i gåafstand til både stranden og strandpromenaden i Kiotari.
Øvrig information
- Bygget: 1989
- Renoveret: 2015, 2020 og 2022/23 (poolområdet og barerne)
- Bygninger: 2
- Etager: 3-4
- Værelser/lejligheder: 247
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.







