Om hotellet
Princess Andriana Resort & Spa er et flot og moderne All Inclusive-hotel for hele familien. Hotellet består af flere bygninger, har en hyggelig atmosfære og ligger tæt på stranden i Kiotari.
Her behøver ingen at kede sig. Mens børnene har det sjovt i børneklubben, i børnepoolen eller på legepladsen, kan du spille beachvolley, deltage i vandgymnastik eller styrketræne i motionsrummet. Hotellet arrangerer også aktiviteter og underholdning samt forskellige former for holdtræning. I vandlandet kan både børn og voksne prøve kræfter med små og store vandrutsjebaner, og her findes også et sjovt vandlegeland for de alleryngste gæster. Får du lyst til lidt selvforkælelse, kan du bestille en velgørende behandling i spaafdelingen, hvor der også findes sauna og boblebad.
Hotellet har flere forskellige restauranter med mad fra både buffet og menukort, og her findes også en række barer, hvor du kan bestille forfriskende drinks og enkle snacks. For at gøre din ferie så bekvem som muligt, indgår All Inclusive i rejsens pris.
Princess Andriana Resort & Spa tilbyder pæne dobbeltværelser, juniorsuiter og dobbeltværelser med to rum. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille et værelse med direkte pooladgang eller privat pool.
Øvrig information
- Bygget: 2012
- Renoveret: 2016 (to nye bygninger) og 2025 (vandlandet)
- Bygninger: 11
- Etager: 4 i hovedbygningen og 2 etager i de øvrige bygninger
- Værelser/lejligheder: 537
- Elevator, delvis (kun i hovedbygningen)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Højere hastighed på wi-fi mod betaling.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



