Om hotellet
Cook's Club Kolymbia er et moderne og trendy hotel med fokus på design, mad og musik. Hotellet ligger tæt på stranden i Kolymbia og byder på en moderne indretning med lokalt præg og naturmaterialer.
Cook's Club Kolymbia har en restaurant med forskellige madstationer, hvor du kan starte dagen med en god morgenmadsbuffet, der består af retter fra både det lokale og internationale køkken. Her kan du også nyde dagens øvrige måltider, og der serveres noget for enhver smag - fra vegetariske retter over fisk og kød til enkle snacks. Hotellet har også to a la carte-restauranter, hvor du kan slå dig ned og blive serveret veltilberedt mad fra det asiatiske og italienske køkken.
Cook's Club Kolymbia har to skønne poolområder. På det ene kan du få dig en forfriskende dukkert, mens du lytter til tempofyldt musik spillet af udvalgte dj's. På dette poolområde findes også poolbaren, hvor du kan nyde et glas friskpresset juice, en moderne drink eller en klassisk cocktail. På hotellets andet poolområde hersker der lidt mere fred og ro, og her ligger også loungebaren, hvor du kan slappe af i skyggen på terrassen. Kunne du tænke dig et dyp i havet, ligger Kolymbia-stranden i gåafstand fra hotellet.
Får du lyst til lidt motion, kan du spille tennis eller træne på hotellets udendørs træningsområde.
De moderne indrettede værelser på Cook's Club Kolymbia har balkon eller terrasse og er velegnede til trendy feriegæster, der ønsker høj standard og komfort.
Cook's Club Kolymbia har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 1993 og tilbygget 2014
- Renoveret: 2022 (alle værelser og overflader)
- Bygninger: 9
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 271
- Elevator i hovedbygningen og to andre bygninger
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



