Om hotellet
Aquagrand ligger i en bugt uden for Lindos, som er kendt for sine smalle stræder og Akropolis, der troner over byen. Hotellet er velegnet til dig, der ønsker en afslappende ferie i rolige omgivelser.
Hotellet ligger direkte ved stranden, så du nemt kan tage dig en morgendukkert og nyde solnedgangen. Du kan også slappe af i en liggestol under en parasol på hotellets fredelige poolområde.
Hotellet har flere forskellige restauranter og barer. I hovedrestauranten serveres morgenmad og aftensmad fra buffet med retter fra det græske køkken og Middelhavet. Du kan også slå dig ned i en af a la carte-restauranterne, hvor der bydes på italiensk mad, lette frokostretter samt fisk og skaldyr om aftenen. Her er desuden en strandbar med enkle retter og drikkevarer. Visse aftener er der livemusik i en af barerne.
I hotellets spaafdeling kan du bestille skønhedsbehandlinger og massage samt benytte hamam og sauna. Flere aftener om ugen bydes der på musikunderholdning.
Aquagrand tilbyder rummelige dobbeltværelser og juniorsuiter.
Hotellet har aldersgrænse på 16 år.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.
Øvrig information
- Bygget: 2009
- Bygninger: 8
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 136
- Elevator i hovedbygningen
- Reception
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



