Om hotellet
Esperia er et populært hotel i Rhodos by med mange stamgæster. Hotellet tilbyder små, hyggelige dobbeltværelser og lejligheder, der alle har balkon. Hotellet har et lille poolområde, hvor du kan tage dig en forfriskende dukkert, og hvis du hellere vil bade i havet, ligger både Windy Beach og Elli Beach i gåafstand fra hotellet. Når sulten og tørsten melder sig, kan du besøge hotellets bar eller begive dig ud i nabolaget, hvor der findes masser af restauranter, barer og caféer.
Hvis du vil se mere af Rhodos, kan du spadsere ind til Cypernpladsen eller den gamle bydel, der har masser af charme og karakter.
Hotellet henvender sig til voksne gæster og har en aldersgrænse på 23 år. Familier med børn samt unge mellem 18 og 23 år kan bestille hotellet i selskab med en voksen over 23 år.
Sommeren 2026 gennemgår det nærliggende hotel Mitsis Grand Hotel en omfattende renovering. Renoveringsarbejdet pågår cirka kl. 7-19 fra mandag til lørdag og kan opleves som forstyrrende for de nærliggende hoteller.
Øvrig information
- Bygget: 1966 og ombygget 1970
- Renoveret: 2013
- Bygninger: 1
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 169
- Elevator
- Reception
- Safetyboks i receptionen mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.






