Om hotellet
Sol by Meliá Cosmopolitan Rhodes er et stort All Inclusive-hotel med en fin beliggenhed på en skråning mellem Ixia og Rhodos by på Rhodos' vestkyst. Her bor du i gåafstand til stranden, og fra hotellet er der skøn udsigt over Trianda-bugten.
Hotellet består af ni bygninger og har et rummeligt poolområde med to pools og to børnepools, hvoraf en med sørøverskib og vandrutsjebane. Her findes også en legeplads samt en international børneklub, hvor de yngste gæster kan lege, spille spil og danse løs til minidisko. Vil du røre dig i ferien, kan du træne i motionsrummet, spille boccia eller deltage i vandgymnastik, og trænger du til lidt ekstra afslapning, kan du bestille en velgørende behandling i hotellets spaafdeling. Hotellet tilbyder desuden aftenunderholdning med dans og musik for hele familien.
Sol by Meliá Cosmopolitan Rhodes har en buffetrestaurant med både græske og internationale retter til morgenmad, frokost og aftensmad. Hotellet har også en taverna med traditionelle græske retter, som er åben i højsæsonen. Her findes desuden to barer, hvoraf den ene også serverer lettere retter. For ekstra bekvemmelighed indgår All Inclusive i prisen.
Cirka 3 km fra hotellet ligger Rhodos by, som med sin gamle middelalderbydel, hyggelige stræder, gode shoppingmuligheder og brede restaurantudbud er et besøg værd. Vil du se mere af øen, kan du med fordel bestille en udflugt eller lejebil gennem Spies.
Sol by Meliá Cosmopolitan Rhodes tilbyder pæne værelser med balkon eller terrasse.
Øvrig information
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2019 (dobbeltværelser superior med havudsigt), 2021 (dobbeltværelser deluxe med havudsigt), 2022/23 (3. og 4. etage) og 2023/24 (1. og 2. etage)
- Bygninger: 9
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 377
- Elevator i de to højeste bygninger
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.









