Om hotellet
The Ixian Grand & All Suites er et moderne og elegant All Inclusive-hotel for voksne. Hotellet ligger midt på Ixia-stranden i fredelige omgivelser på Rhodos vestkyst og byder på en afslappet atmosfære og bekvemme faciliteter. På hotelområdet findes to store pools med liggestole og parasoller, og får du lyst til et dyp i havet, løber stranden lige neden for hotellet.
The Ixian Grand & All Suites har flere forskellige restauranter med mad fra både buffet og menukort, og her findes også to barer med smuk udsigt over havet. All Inclusive indgår i rejsens pris for at gøre din ferie ekstra bekvem, men kunne du tænke dig at prøve en restaurant uden for hotelområdet, anbefaler vi, at du tager ind til Rhodos by og den gamle bydel, hvor der findes et stort udbud af hyggelige tavernaer.
Vil du træne, tilbyder hotellet både motionsrum og forskellige former for holdtræning. Trænger du derimod til ekstra afslapning, kan du bestille en velgørende behandling i hotellets indbydende spaafdeling.
På The Ixian Grand & All Suites kan du vælge mellem forskellige typer komfortable og moderne indrettede dobbeltværelser, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et værelse med privat pool.
The Ixian Grand & All Suites har en aldersgrænse på 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 1978 (hovedbygningen)
- Renoveret: 2008, 2018 (visse værelser), 2021 (hovedrestauranten) og 2023 (dobbeltværelser og dobbeltværelser superior mod haven)
- Bygninger: 7
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 348
- Elevator, delvis (ingen elevator til værelsestyperne dobbeltværelse med balkon, dobbeltværelse med privat pool, dobbeltværelse superior med boblebad og dobbeltværelse superior med privat pool)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.












