Om hotellet
Alkistis er et meget populært lejlighedshotel, der ligger omgivet af grønne bakker med gamle oliventræer. Hotellet ligger i landlige omgivelser mellem Skopelos by og Stafylos-stranden og tilbyder rummelige lejligheder med plads til op til fem personer.
Hotellet har en restaurant med græske retter på menukortet, og hotellets personale hjælper også gerne med at bestille varer fra et supermarked, der så leveres til dig på hotellet. Måske det netop er den personlige service, som hotelejeren Chrisoula og hendes personale yder, der får så mange gæster til at vende tilbage hertil år efter år.
Alkistis har et luftigt poolområde med stole, liggestole og en swim up-bar, så du ikke behøver at forlade poolen, hvis du får lyst til en forfriskning.
Vil du ind til Skopelos by, kan du enten tage lokalbussen eller hotellets bus, der kører flere gange om dagen (begrænset antal pladser). Vil du på en lidt længere tur, kommer du nemmest rundt i lejebil. Du kan også tage med på en af Spies' udflugter.
Øvrig information
- Bygget: 1991
- Renoveret: 2007-8 samt 2024 (nye madrasser og håndvaske i lejlighederne) og 2025 (nye kogeplader/ovne)
- Bygninger: 4
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 25
- Reception kl. 8.30-00.30
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3,5.





