Om hotellet
Dionyssos er et ældre og hyggeligt hotel i græsk stil, som ligger i gåafstand til både Skopelos by og en lille strand. Hotellet tilbyder enkle, men pæne dobbeltværelser, og du får en god start på dagen med en enkel morgenbuffet, som indgår i rejsens pris.
Feriedagene kan du tilbringe i en liggestol ved poolen med udsigt over bjergene og havet, og når sulten eller tørsten melder sig, kan du bestille let frokost, en kop kaffe eller en god drink i poolbaren, som har åbent fra frokosttid til ud på aftenen.
Vil du have afveksling fra daselivet, kan du slentre en tur i charmerende Skopelos by, hvor maleriske huse, små butikker og traditionelle tavernaer ligger langs de smalle stræder. Du kan også leje en bil eller tage med på en af Spies' udflugter til naturskønne strande, fine udsigtspunkter og andre seværdigheder.
Øvrig information
- Bygget: 1989
- Renoveret: 2023 (visse badeværelser samt nye madrasser i sengene)
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 52
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.




