Om hotellet
Hyggelige Nikos Studios ligger på en bakke lige oven for charmerende Livadia, som er den største by på Tilos. Hotellet tilbyder enkelt indrettede lejligheder med køkkenniche og terrasse eller balkon, hvorfra der er smuk udsigt over haven eller havet og bugten ud for Livadia. Her kan du se frem til en afslappende ferie med fred og ro.
På Nikos Studios har du mulighed for selv at lave mad i ferien, hvis du ikke hellere vil nyde et godt måltid på en af Livadias hyggelige tavernaer, der ligger på et lille torv en kort gåtur væk. Fra hotellet er der også kun et par hundrede meter til en lang rullestensstrand, hvor du kan nyde en forfriskende svømmetur i havet. Fra Nikos Studios er der desuden gåafstand til havnen, hvor færgen fra Rhodos lægger til.
Øvrig information
- Bygget: 1990
- Renoveret: 2022 og 2024 (lejlighederne)
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 11
- Møntvask mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.






