Ferie med baby

Vi synes, det skal være nemt at rejse med børn, og derfor har vi indrettet vores Sunwing Family Resorts med masser af børnevenlige detaljer. Vores Happy Baby-lejligheder er fyldt med praktisk udstyr, der gør ferien med små børn ekstra bekvem, og alle Sunwing har også en overdækket babypool, der er maks. 40 cm dyb. Desuden kan du købe bleer og babymad i hotellernes Mini Market.

REJS NEMT OG TRYGT MED SMÅ BØRN

Happy Baby-lejligheder

Lejlighederne er indrettet til børn under 3 år, ligger som regel i stueplan og har en indhegnet terrasse med parasol. Desuden indgår rengøring og opvask hver dag.

Den store babypakke indgår til børn under 3 år og indeholder barneseng, barnestol, paraplyklapvogn med solskærm, babybadeslag, potte, babybadekar, skråstol, blespand og pusleunderlag.

Hvad med klapvognen?

Vælger du at bo i en Happy Baby-lejlighed, indgår en paraplyklapvogn til alle børn under 3 år. Bor du i en anden lejlighedstype, kan du leje en klapvogn eller tilkøbe en babypakke. Vælger du at medbringe en klapvogn/barnevogn, får du en plastikpose til vognen, når du flyver med Sunclass Airlines. Alle børn under 2 år må desuden medbringe 10 kg bagage.

Læs mere om vores bagageregler.
Læs mere om vores klapvogne.

Babypakke

I pakken indgår en paraplyklapvogn, en barneseng og en barnestol. Babypakken bestilles hjemmefra, og udstyret står så klar til dig ved ankomsten til hotellet. Du kan også nøjes med at bestille en barneseng eller skråstol. Babypakke og barneseng kan bestilles til børn under 3 år. Skråstol kan bestilles til børn under 2 år. Begrænset antal.

Læs mere om vores babypakker.

Svøm trygt

Alle børnepools på Sunwing er designet, så vores mindste gæster kan få en både god og tryg badeoplevelse. Alle babypools er højst 40 cm dybe og delvis afskærmet for solen med sejldug. Desuden har vi poolvagter på poolområdet hver dag kl. 10-17. Vi anbefaler, at dit barn benytter en badeble - disse kan købes i Mini Market.

Sunwing Mini Market

I vores egen lille butik kan du købe babymad, frisk frugt, vådservietter, bleer, solcreme, sutter, mælkeerstatning, uv-dragter, svømmevinger og meget andet.

Babyaktiviteter på Sunwing

De mindste kan slå sig løs på dansegulvet, når der er Mini Disco. Alle børn er også velkomne i Lollo & Bernie-klubben, hvor de kan lege og pjatte med personalet og de andre børn. I Lollo & Bernie-klubben kan dit barn desuden sige farvel til sutten - alle børn, der bliver suttefri i ferien, får et fint diplom.