Underholdning
Når solen går ned på Sunwing Family Resorts, træder vores showteam frem på scenen. Næsten hver aften sker der noget nyt, når tiljublede Lollo & Bernie-shows og professionelle familieshows med dans og musik afløser hinanden.

For hele familien
- Lollo & Bernie-shows
- Familieshows
- Mini Disco
- Teen Talent
- Mini Stars
Lollo & Bernie-shows
Henrykte hyl blandes med åndeløs stilhed, grin og råb, når der er børneshow på Sunwing - gå ikke glip af de festlige shows med Lollo & Bernie! Tag med Lollo & Bernie på ferie, hep på dem til strandkonkurrencen eller følg med dem på spændende eventyr.

Sounds Like Music
Hvad er musik? Hmm ... musik er lyd! Og er der nogle, som kan finde på sjove lyde af alt, de omgiver sig med, så er det Lollo & Bernie - det bliver til sidst et helt orkester! Alt, hvad der kræves, er en smule fantasi ...

Surprise Party
Lollo & Bernie holder fest for deres ven - og du er inviteret! Men shh, sig det ikke til nogen - det er en overraskelse ...
Familieshows
Gå ikke glip af Sunwings populære og professionelle familieshows med det bedste fra poppens og rockens verden! De glitrende shows med sang, dans og teater er den perfekte afslutning på en skøn feriedag.

After Sun
Når solens sidste stråler glitrer over hotelområdet, tager showteamet over og lader eftermiddagen fortsætte i et varmt skær. Her bydes I på en festlig blanding af velkendte internationale hits med både fællessang og masser af dans.

Nyhed! All Inclusive
Gør dig klar til et tempofyldt feelgood-show med musik og dans, der tager dig med gennem vores yndlingsmåder at holde ferie på - fra campingliv og klassiske charterferier til fremtidens rejser. Showet er bygget op omkring fem medleyer, hvor hit efter hit afløser hinanden og hylder den skandinaviske rejseglæde: traditionerne, de små feriefejltrin og alle de minder, vi stadig griner af, når ferien er slut. Pas er ikke nødvendigt. Alt indgår.

Abba - Super Trouper
Velkommen til 'Super Trouper' - en glitrende hyldest til ABBA's tidløse musik! Glæd dig til en aften fyldt med nostalgi, glæde og ikoniske hits som 'Dancing Queen' og 'Mamma Mia', når vores dygtige artister byder på sang og dans. Kom i stemning med vores ABBA-playlist fyldt med velkendte sange, der giver dig lyst til at synge med.

Millenium Countdown
Et festligt show i forrygende tempo fyldt med popmusik fra 1990'erne og 00'erne - fra Britney Spears og Spice Girls til NSYNC og Backstreet Boys. Genskab magien og genoplev en række uforglemmelige sange med vores playlist 'Don't Stop Movin!'

Summer Vibez
Et festligt aftenshow fyldt med moderne hits og danseglæde - 'Summer Vibez' byder på noget for alle! Kom i den rette stemning ved at lytte til vores playlist med de nyeste sange og masser af god energi.

Rock the Night
Denne aften handler det om rock 'n' roll med legendariske rockbands og uforglemmelige hits - fra 'Run to the Hills' til 'Heaven on Fire'. Hold energien oppe med vores playlist 'Rock the Night' og genoplev rockens glanstid.








