Om hotellet
Maya Ubud Resort & Spa er et smukt, fredfyldt hotel beliggende i grønne omgivelser omkranset af rismarker cirka 2 km uden for Ubud. Maya Ubud Resort & Spa er indrettet i balinesisk stil med antikviteter og detaljer i genbrugstræ. Hotellet tilbyder moderne suiter og villaer med fokus på afslapning og komfort og plads til op til tre personer. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille en villa med privat pool.
Hotellet har to a la carte-restauranter; en med lokale og internationale retter og en med asiatiske mad, og om morgenen serveres der en stor morgenmadsbuffet. Her findes også en café med sunde småretter og juice samt en bar med forfriskninger. Hotellet har desuden et dejligt poolområde med liggestole og parasoller samt en spaafdeling og et motionsrum. Vil du lære lidt om det balinesiske køkken, kan du tilmelde dig et madlavningskursus, og der er er også mulighed for at leje en cykel og udforske nærområdet.
Øvrig information
Hotellet har en souvenir- og tøjbutik.
- Bygget: 2001
- Renoveret: 2018-19 (værelserne)
- Bygninger: 5
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 108
- Elevator i treetagers bygningen med suiter
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Bali, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 5.



