Om hotellet
Hotel Carlton on the Grand Canal giver dig mulighed for at få mest ud af din rejse til Venedig. Hotellets beliggenhed tæt på Stazione di Venezia Santa Lucia betyder, at du kan se frem til en kort transfer fra lufthavnen, hvilket giver dig mere tid til ferie. Hotel Carlton on the Grand Canal ligger i en klassisk bygning lige ved Canal Grande, inden for bekvem gåafstand fra flere af Venedigs klassiske seværdigheder. Og det ligger lige så tæt på byens fristende udvalg af osteriaer, barer og spisesteder af enhver art. Her findes der mad for enhver pengepung, men alt har det til fælles, at det altid er velsmagende. Hvis du vil gå lidt længere, tager det kun tyve minutter ned til Markuspladsen og Caffè Florian, Venedigs ældste, mest berømte og måske også smukkeste café. Undervejs vil du helt sikkert se butikker, torve og barer, du gerne vil vende tilbage til for at se nærmere på.
Hotel Carlton on the Grand Canal har lagt stor omhu i værelserne, der er indrettet i en lys romantisk stil inspireret af 1700-tallets Venedig, hvor elegance og god smag var nøgleordene. Værelserne varierer i størrelse og indretning, da man i videst muligt omfang tog hensyn til den oprindelige arkitektur ved renoveringen.
Noget særligt, du kan se frem til på dit ophold i Venedig, er tagterrassen på Hotel Carlton on the Grand Canal. Her kan du bestille en veltilberedt cocktail, som du kan nyde, mens du studerer et menukort fuld af fristelser. Udsigten over Canal Grande og Venedigs varierede skyline vil helt sikkert sætte prikken over i'et og måske blive et af dine smukkeste ferieminder.
Øvrig information
- Renoveret: 2005
- Bygninger: 1
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 145
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Venedig, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De italienske myndigheder har indført skat på hotelovernatninger i Venedig. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift, som betales direkte til hotellet senest ved hjemrejse. Børn under 10 år betaler ikke turistskat.
Pris pr. person pr. nat:
1-stjernede hoteller: 1 EUR (maks. 10 nætter)
2-stjernede hoteller: 2 EUR (maks. 5 nætter)
3-stjernede hoteller: 3 EUR (maks. 5 nætter)
4-stjernede hoteller: 4 EUR (maks. 5 nætter)
5-stjernede hoteller: 5 EUR (maks. 5 nætter)
Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Adgangsafgift Venedig
Venedig har indført en adgangsafgift på bestemte datoer for turister, der besøger visse dele af byen. Afgiften er på 5 euro pr. person/dag. Børn under 14 år skal ikke betale afgiften. Hvis du har bestilt hotel i Venedig, skal du ikke betale afgiften, men du skal selv ansøge om fritagelse for betaling. Du kan se de aktuelle datoer, betale adgangsafgiften eller ansøge om fritagelse på denne side: Venice Access Fee. På siden følger du instruktionerne og kan også læse mere om, hvad der gælder. I 2026 gælder dette fra og med den 3. april. Din ansøgning skal være registreret inden afrejsen. Der opkræves bøder på 50-300 euro pr. person, hvis man ikke har ansøgt om fritagelse eller betalt afgiften.
Den officielle klassificering mangler



