Om hotellet
Lille, personligt og charmerende hotel indrettet i et af Venedigs ældste paladser helt fra 1000-tallet. Hotellet ligger i et historisk kvarter med en atmosfære, der afspejler en rig kulturarv. Her bor du tæt på mange af Venedigs mest kendte seværdigheder, og fra hotellet er der kun en kort gåtur til Markuspladsen og Rialtobroen.
Hotel Scandinavia er indrettet i klassisk 1800-talsstil med tidstypiske detaljer, der skaber en elegant og autentisk stemning. Hver morgen serveres morgenmad i hotellets morgenmadslokale, hvor de store vinduer giver smukt lysindfald og en flot udsigt over Santa Maria Formosa-kirken og pladsen uden for. I området omkring hotellet ligger små gader, butikker og lokale restauranter.
Øvrig information
Palads fra 1000-tallet. Mange renoveringer er blevet foretaget i århundredenes løb, men den seneste omfattende renovering fandt sted i 1950'erne, da bygningen blev ombygget til hotel.
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 33
- Reception med begrænsede åbningstider
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Venedig, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De italienske myndigheder har indført skat på hotelovernatninger i Venedig. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift, som betales direkte til hotellet senest ved hjemrejse. Børn under 10 år betaler ikke turistskat.
Pris pr. person pr. nat:
1-stjernede hoteller: 1 EUR (maks. 10 nætter)
2-stjernede hoteller: 2 EUR (maks. 5 nætter)
3-stjernede hoteller: 3 EUR (maks. 5 nætter)
4-stjernede hoteller: 4 EUR (maks. 5 nætter)
5-stjernede hoteller: 5 EUR (maks. 5 nætter)
Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Adgangsafgift Venedig
Venedig har indført en adgangsafgift på bestemte datoer for turister, der besøger visse dele af byen. Afgiften er på 5 euro pr. person/dag. Børn under 14 år skal ikke betale afgiften. Hvis du har bestilt hotel i Venedig, skal du ikke betale afgiften, men du skal selv ansøge om fritagelse for betaling. Du kan se de aktuelle datoer, betale adgangsafgiften eller ansøge om fritagelse på denne side: Venice Access Fee. På siden følger du instruktionerne og kan også læse mere om, hvad der gælder. I 2026 gælder dette fra og med den 3. april. Din ansøgning skal være registreret inden afrejsen. Der opkræves bøder på 50-300 euro pr. person, hvis man ikke har ansøgt om fritagelse eller betalt afgiften.
Hotellets officielle klassificering er 3.



