Rejser til Dubrovnik
Bestil en rejse til Dubrovnik og glæd dig til at opleve Kroatiens mest berømte by. Her venter en fascinerende middelalderlig ringmur, stræder og torve fyldt med hyggelige caféer og restauranter samt noget af det klareste vand i hele Europa.
Den bedste start på ferien i Dubrovnik får du ved at begive dig op på ringmuren, hvorfra du har en overvældende smuk udsigt over byen og havet. Hovedgaden Stradun skinner marmorhvidt i havet af de koralrøde tegltage, som står i farverig kontrast til Adriaterhavets azurblå baggrund. Det tager lidt tid at gå hele vejen rundt langs ringmuren, men det er anstrengelserne værd, når du bagefter slentrer rundt i den gamle bydels smalle stræder og fordøjer alle indtrykkene. Dubrovnik er som et tagselvbord af oplevelser for dig, der vil gå rundt på egen hånd og indsnuse atmosfæren i en af Europas smukkeste UNESCO-byer. Få byer i verden har et lige så velbevaret og samtidig levende miljø som Dubrovnik.
Lokrum og Elaphite-øerne
Uden for Dubrovnik venter den kroatiske skærgård. Lokrum er Dubrovnikboernes egen badeø, hvortil bådene sejler i pendulfart fra havnen. Her kan man nemt tilbringe en hel dag med at bade i Adriaterhavets klare vand, gå ture i den botaniske have og måske spise frokost i den gamle klosterruin. Elaphite-øerne ligger lidt længere væk; der er en god times sejltur derud gennem den smukke skærgård.
Smag på Kroatien
Buzzara, Pasticada, Grk, Prsut og Burek. Kært barn har mange navne, og mad er et yndet emne i Kroatien. Måske er det derfor, man har ladet sig inspirere af alle landets gæster fra både nær og fjern og skabt en gastronomisk univers, der absolut bør udforskes og smages.
Luksus eller budget?
Når du bestiller rejsen til Dubrovnik med Spies, kan du vælge mellem hoteller i flere forskellige prisklasser - lige fra ekstravagante luksushoteller til mere budgetvenlige alternativer. De fleste hoteller ligger ude på den såkaldte hotel-halvø et par km fra ringmuren og de ældre dele af Dubrovnik. Rejser du med Spies til Dubrovnik, har du fuld valgfrihed - du bestemmer selv, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være væk.
- Valgfri rejselængde
- Hoteller på stranden
- Luksushoteller
- Krystalklart badevand
- Historie
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Afrejse
Du kan rejse til Dubrovnik hele året med rutefly og dermed selv bestemme afrejsedag og rejselængde.Køretiden fra lufthavnen til hotellerne i Dubrovnik er 30-40 minutter (ca. 22 km). Ventetid i lufthavnen må påregnes.
Vores service
Opholdet i Dubrovnik er på egen hånd.Bæredygtig ferie
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.Pas, visum og dansk fremmedpas
For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdets varighed. Der kræves ikke visum ved ophold i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. Danske provisoriske pas, danske forlængede pas og EU-nødpas anerkendes ved både ind- og udrejse. Kontakt eventuelt Kroatiens ambassade på telefon 33 91 33 26 for yderligere oplysninger.Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte Kroatiens ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der fører til nægtet indrejse i Kroatien.