Om hotellet
Hotel Kompas har en perfekt beliggenhed lige ved stranden på den naturskønne Lapad-halvø, et lille stykke fra Dubrovnik. Her kan du slappe af på hotellets elegante solterrasse, der har en fantastisk udsigt over havet og solnedgangen. Der er også en pool, hvor du kan få en forfriskende dukkert, og en poolbar, når du har brug for en pause.
Om sommeren byder hotellet på underholdning med levende musik og kroatisk folkemusik. Fra Kompas er der en kort gåtur til et lille centrum med restauranter, barer og butikker, og hvis du har lyst til en længere tur, er det bare at følge den pinjeskyggede strandpromenade langs havet.
Det er også nemt at tage bussen ind til den smukke by Dubrovnik, hvor en gåtur langs den imponerende bymur er et must – ligesom frokost i en af de skyggefulde gyder.
Øvrig information
- Bygget: 1968
- Renoveret: 2015 (totalrenoveret)
- Bygninger: 1
- Etager: 10
- Værelser/lejligheder: 173
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Dubrovnik-området, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en turistskat på cirka 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (fast rejselængde på 1-4 uger), er beløbet indregnet i prisen, og du skal altså ikke betale turistskatten på stedet. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du turistskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.
Den officielle klassificering mangler



