Søg på spies.dk
På et krydstogt i Middelhavet kan du opleve nye rejsemål hver dag, men med begrænset tid i land er det ikke altid let at vide, hvad man skal se. Her får du nogle tip til oplevelser i kunstbyen Firenze.
Tekst: Lén-Veronica Kongerud
"Hov, er det ikke David?" På min vandring gennem Firenzes gader får jeg pludselig øje på en høj, kalkhvid mand mellem de terrakottafarvede mure. Michelangelos David. Det er nu ikke ham, vi er kommet for at se i dag, men når selveste David står der i egen høje person, vender man skam ikke bare ryggen til.
Der er kun gået to timer, siden vi forlod krydstogtskibet og gik i land i Livorno. Kort tid efter satte vi os på morgentoget til Firenze for at se berømte attraktioner som Il Duomo, Piazza della Signoria og Ponte Vecchio. Der er heldigvis ikke langt mellem seværdighederne, og selv om vi ikke tog os tid til at gå de 463 trappetrin op til kuplen i den verdensberømte Santa Maria del Fiore, nød vi synet af domkirken fra gadeplan. Oplevelsen er måske endda bedre derfra - selve kuplen ser man jo trods alt bedre, når man ikke står i toppen af den.
Næste stop: Ponte Vecchio. Broen med de små husfacader, der næsten hænger frit i luften over floden Arno, er en populær seværdighed. Ifølge Google Maps tager det kun ti minutter at gå til broen fra domkirken. Det gælder nok lokalbefolkningen, for hvis du aldrig har været i Firenze før, bør du tage dig tid til at opleve byen på vejen; vi tog nogle afstikkere og smuttede ind i et par butikker, der ser spændende ud. Og pludselig havnede vi et stenkast fra pladsen foran Palazzo Vecchio – paladset med en statue af selveste David i haven. Det er godt nok en kopi - den rigtige skulptur blev flyttet til Galleria dell'Accademia i 1800-tallet - men David er ikke desto mindre et smukt syn, som han står der ganske afslappet med et vagtsomt blik og slyngen over skulderen.
Da vi når til Ponte Vecchio, går vi faktisk lige forbi den. Tæt på ligner den nemlig en almindelig gade - man kan knap se, at det er en bro - og vi vil gerne have et godt vue af den, hvilket vi får fra nabobroen Ponte Santa Trinita. Bagefter går vi tilbage til Ponte Vecchio og vinduesshopper, mens vi nyder dagens første gelato med pistacie. Glem alt om den skriggrønne farve, pistacieis har derhjemme - i Italien er den lækkert lysebrun.
Dessert først – frokost bagefter. På stormagasinet La Rinascentes tagterrasse ligger en lille restaurant, der serverer carpaccio og pasta med fantastisk udsigt over Santa Maria del Fiore og Il Duomo.
Mætte af mad og indtryk sætter vi kursen mod banegården, men støder straks på en anden skulptur: det berømte bronzevildsvin, Porcellino. Sagnet siger, at man en skønne dag vil gense Firenze, hvis man rører ved vildsvinets tryne.
Men jeg er nu ret sikker på, at jeg kommer tilbage til Firenze engang - bronzetryne eller ej!
