Om hotellet
Coin de Mire Attitude ligger tæt på stranden og er et hyggeligt hotel omgivet af frodig beplantning. Hotellet er indrettet med møbler i naturmaterialer, hvilket skaber en afslappet og varm atmosfære Hotellet ligger på den nordligeste del af Mauritius kun en kort biltur fra Grand Baie.
Hotellet har et indbydende poolområdet med liggestole omgivet af vajande palmer, og hotellet tilbyder også liggestole på stranden.
Coin de Mire Attitude har en buffetrestaurant med servering af morgenmad, frokost og aftensmad, og kunne du tænke dig lidt enklere at spise, kan du besøge hotellets bar eller foodtruck, hvor der serveres mauritisk streetfood. Hotellet har også en hyggelig a la carte-restaurant beliggende blandt palmer, hvor du kan nyde veltilberedte og traditionelle retter fra Mauritius.
Coin de Mire Attitude tilbyder vandaktiviteter som SUP, kajak og vandcykler, og der er også mulighed for at prøve at dykke. På hotellet kan du desuden spille tennis, bordtennis og petanque samt deltage i yoga. Du kan også forkæle dig selv lidt ekstra med en velgørende behandling i spaafdelingen, og til de yngste gæster findes en international børneklub og legeplads.
Hotellet tilbyder lyse og indbydende værelser med plads til op til fire personer, og vil du udforske mere af Mauritius, ligger hotellet mellem fiskerbyen Cap Malheureux og den livlige by Grand Baie, som du nemt kommer til med taxi.
Coin de Mire Attitude en del af 'Positive Impact', der stræber mod at gøre turisme til en positiv kraft for både lokalsamfundet og miljøet.
Øvrig information
- Bygget: 2008
- Renoveret: 2017
- Bygninger: 2
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 122
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Mauritius, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Mauritius indfører en turistskat fra 1/10 2025. Skatten er 3 EUR pr. person/nat og gælder for alle gæster fra 12 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 3.







