Om hotellet
Constance Belle Mare Plage er et eksklusivt hotel beliggende lige ud til stranden på Mauritius' østkyst. Hotellet er et mekka for golfentusiaster med hele to golfbaner, The Links og The Legend, som regnes for at være Mauritius' bedste.
Ud over golf tilbyder hotellet aktiviteter som tennis, træningshold og yoga samt vandsport som kajak, vandski, windsurfing og snorkling. Til de yngste gæster findes en international børneklub og legeplads.
Hotellet har også en fin spaafdeling med afslappende behandlinger samt flere barer og restauranter med både lokale og internationale retter af høj klasse. I den store, frodige have findes både pools, liggestole og parasoller, og stranden lige neden for hotellet ligger godt beskyttet af et koralrev, som også gør havet perfekt til snorkling og svømmeture.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.
Øvrig information
- Bygget: 1974
- Renoveret: 2016
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 255 og 20 villaer
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Mauritius, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Mauritius indfører en turistskat fra 1/10 2025. Skatten er 3 EUR pr. person/nat og gælder for alle gæster fra 12 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 5.







