Om hotellet
SALT of Palmar er et farvestrålende og trendy hotel med en indbydende atmosfære. Hotellet er velegnet til voksne, der drømmer om en barfodsferie ved stranden på den smukke ø Mauritius med fokus på afslapning, lækker mad og naturskønne oplevelser.
SALT of Palmar har en restaurant, hvor der serveres retter tilberedt af nærproducerede råvarer og med inspiration fra både lokalområdet, Mellemøsten og Middelhavet. Når tørsten melder sig, kan du besøge hotellets strandbar og nyde en cocktail med sand mellem tæerne eller slappe af med udsigt over havet fra tagbaren. SALT of Palmars eget bageri bager hver morgen brød, kværner kaffe og skærer frisk frugt, så du kan få en rigtig god start på dagen.
Vil du træne i ferien, har hotellet et motionsrum, og du kan også deltage i yoga. Der tilbydes desuden forskellige vandaktiviteter samt volleyball og strandfodbold. Trænger du til ekstra afslapning, har hotellet en spaafdeling, hvor du kan bestille massage og andre behandlinger, og her findes også en hydrolounge og et saltværelse.
SALT of Palmar arbejder målrettet med bæredygtighed og har en nulvision angående engangsartikler i plastik samt madspild, og alle råvarer er lokalt producerede. Hotellet har også installeret vandstationer, hvor vand fra øen bliver filtreret og gjort drikkeligt. Ved ankomsten får alle gæster en flaske, der kan fyldes op og genbruges i hele ferien.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 2002
- Renoveret: 2018 (totalrenovering)
- Bygninger: 1
- Værelser/lejligheder: 59
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Mauritius, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Mauritius indfører en turistskat fra 1/10 2025. Skatten er 3 EUR pr. person/nat og gælder for alle gæster fra 12 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 5.



