Om hotellet
Grand Palladium Select Costa Mujeres - All Inclusive er et moderne og eksklusivt hotel ved den lange sandstrand Playa Mujeres nord for Cancun. Hotellet ligger omgivet af palmer og har et stort udvalg af aktiviteter og faciliteter for både børn og voksne. Desuden indgår All Inclusive i rejsens pris for at gøre din ferie så bekvem som muligt.
Ved hotellets pools og på stranden lige neden for hotelområdet står liggestolene klar til afslapning i solen, og når du bliver sulten og tørstig, har du flere forskellige restauranter og barer at vælge imellem. Får du lyst til at røre dig, findes et motionsrum, og hotellets personale arrangerer også daglige aktiviteter for både børn og voksne. Her er desuden en international børneklub med aktiviteter tilpasset forskellige aldersgrupper. Cancun ligger en kort taxatur fra hotellet, hvis du vil opleve byens restauranter, shopping og natteliv.
Grand Palladium Select Costa Mujeres - All Inclusive er en del af det større resort Grand Palladium, som består af tre hoteller. Som gæst har du adgang til faciliteterne på Grand Palladium Costa Mujeres Resort & Spa. Resortets strand er opdelt i tre områder, hvoraf det ene tilhører hotellet.
Øvrig information
- Bygget: 2018
- Bygninger: 5
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 670
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Mexico, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Mexico forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortfee på 15-50 USD pr. dag og værelse, som skal betales ved ankomsten. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.
Myndighederne i Mexico opkræver en miljøskat på overnatninger i Playa del Carmen, Akumal, Tulum, Cozumel, Isla Mujeres og Cancun. Skattesatsen er 25-30 MXN pr. værelse/lejlighed pr. nat og skal betales direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.
Hotellets officielle klassificering er 5.



