Om hotellet
Aqua Pedra dos Bicos er et indbydende designhotel for voksne, der gerne vil slappe af i deres ferie og samtidig være tæt på underholdning og natteliv. Hotellet ligger cirka 500 meter fra The Strip i Albufeira, hvor udvalget af restauranter og barer er stort. Hotellet ligger lige så tæt på den dejlige sandstrand Pedra dos Bicos, som indbyder til forfriskende svømmeture i havets bølger. Ellers er det naturligvis også fint at blive på hotellet og slappe af i en liggestol ved poolen, som er omgivet af smukke græsplæner. Når du bliver tørstig, er der kun få skridt til hotellets hyggelige poolbar, og når aftenen falder på, åbner hotellets restaurant, hvor der serveres velsmagende middelhavsretter. Hvis du gerne vil tage en pause fra sol og strand en af dagene, er der mulighed for at leje en cykel på hotellet for at udforske Albufeiras smukke omgivelser.
Aqua Pedra dos Bicos tilbyder moderne indrettede værelser med balkon.
Hotellet har en aldersgrænse på minimum 18 år.
Øvrig information
Ved ankomsten reserveres et beløb på 150 EUR pr. værelse på dit kreditkort som depositum. Beløbet skal være tilgængeligt under hele opholdet. Det samme beløb deponeres kontant (EUR), hvis man ikke har et kreditkort.
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 142
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Hæveautomat
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 4.



