Om hotellet
Mimosa Studio Hotel et hyggeligt, ældre og noget slidt lejlighedshotel beliggende i området Lido uden for Funchal. En stejl bakke fører op til hotellet, som ligger højt med smuk udsigt over omgivelserne. Hotellet har en lille solterrasse, hvor du kan koble af ved poolen og bestille en forfriskning i poolbaren. Spadserer du ind til Funchal kommer du blandt andet forbi en af byens mange fine parker, og du finder måske også en hyggelig restaurant, hvor du kan spise et godt måltid mad, før du tager lokalbussen tilbage til hotellet.
Gæster på Mimosa Studio Hotel er velkomne til at benytte udvalgte faciliteter på søsterhotellet Dorisol Buganvilla, der ligger cirka 120 meter væk. Mellem hotellerne findes tennisbane, spaafdeling, indendørspool og motionsrum.
Øvrig information
- Bygget: 1972
- Renoveret: 2021, 2024 og 2025 (spaafdeling)
- Bygninger: 1
- Etager: 11
- Værelser/lejligheder: 99
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Madeira opkræver en turistkat på 2 EUR pr. person/nat uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person uanset antal overnatninger. Børn under 13 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 3.





