Rejser til Mahé
En rejse til Mahé byder på uberørte strande, naturskønne vandrestier og Seychellernes største udbud af forlystelsesliv. Med Spies bor du lige ved stranden.
Mahé er Seychellernes hovedø og desuden en af øgruppens smukkeste. Strandene er noget helt særligt - lange og finkornede strækker de sig langs det meste af øen. Og hvis du ønsker at være i fred, finder du uden problemer en plet på stranden helt for dig selv.
Mahé med Spies
Når du rejser til Mahé med Spies, kan du vælge mellem en håndfuld gode hoteller, der ligger på eller ganske tæt ved stranden. Stik imod hvad mange tror, behøver det ikke at koste en formue at rejse hertil. Vi tilbyder hoteller i forskellige prisklasser, og på selv de enklere hoteller tør vi godt love, at du får en både budgetvenlig og luksuriøs ferie. Du kan også kombinere Mahé med et eller flere af vores andre rejsemål på Seychellerne.
Udforsk Mahé
Mahé har flere gode vandrestier beliggende i smuk natur, og kan du lide at spille golf, kan du benytte den 18-huller store golfbane Reef Golf Club. Skønt hovedstaden Victoria er verdens mindste, er den absolut et besøg værd. Her finder du også havnen, hvorfra der er færgeforbindelser til flere af de omkringliggende øer - den perfekte endagsudflugt. Da det er på Mahé, du lander, når du rejser til Seychellerne, anbefaler vi, at du starter med at tilbringe et par dage her, hvis du planlægger at kombinere din rejse med flere øer.
- Fine sandstrande
- Hoteller på stranden
- Valgfri rejselængde
- Kombinér rejsemål
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Flyvetid
Ca. 13 timer (mellemlanding undervejs).Afrejse
Spies tilbyder rejser til Seychellerne med rutefly.Fra Mahé Lufthavn sydøst for hovedbyen Victoria er køretiden til hotellerne 30-45 minutter (15-25 km).
Vores service
Opholdet på Seychellerne er på egen hånd.Bæredygtig ferie
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.Pas, visum og dansk fremmedpas
For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdets varighed. Der kræves ikke visum for ophold i indtil 90 dage. Danske provisoriske pas samt EU-nødpas anerkendes. Der skal forevises returbillet og dokumentation for tilstrækkelige økonomiske midler til dækning af opholdet samt bevis for indkvartering. For nærmere information henviser vi til Seychellernes ambassade i London på telefon +44 (0) 20 773 020 46.Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte Seychellernes ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Seychellerne.
Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Hvis du mellemlander eller rejser mellem flere afrikanske lande, skal du være opmærksom på alle landenes vaccinationskrav.