Om hotellet
Berjaya Praslin Resort er et hyggeligt og enkelt hotel beliggende ved den fine strand Cote d'Or Beach. Hotellet ligger i grønne omgivelser og har et lille poolområde med poolbar og en hyggelig restaurant. Berjaya Praslin Resort ligger tæt på hovedgaden Cote d'Or Esplanade, hvor der findes lokale restauranter samt enkelte barer og supermarkeder. Vil du se mere af naturskønne Praslin, kan du for eksempel besøge nationalparken Vallée de Mai eller en af øens andre fantastiske strande.
Øvrig information
Ved ankomsten trækker hotellet et depositum på 100 EUR/USD, der skal dække eventuelle ekstra omkostninger eller skader.
- Bygget: 1984
- Renoveret: 2012
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 79
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi i receptionen mod betaling
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Seychellerne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne har indført en miljøskat på overnatninger på Seychellerne. Alle hoteller og lejlighedshoteller opkræver derfor en ekstra skat, som betales direkte til hotellet ved check-out.
Pris pr. person/nat: 25-100 SCR alt efter hotellets størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 3.




