Om hotellet
Ona Valle Romano Golf & Resort er et stort lejlighedshotel i naturskønne omgivelser uden for Estepona, tæt på 18-hullersbanen Valle Romano Golf. Her kan du kombinere afslapning med golf og andre aktiviteter, og du bor i en rummelig lejlighed med mulighed for selv at lave mad.
Om sommeren kan du slappe af ved en af hotellets tre udendørspools, og vil du være aktiv, tilbydes både motionsrum og padel. Golfbanen er designet af Cabell B. Robinson og egner sig til både begyndere og mere erfarne golfspillere. Som gæst på hotellet får du desuden rabat på greenfee. Til de yngste er der en legeplads og i dele af sommeren også en international børneklub.
Når du ikke selv vil stå for maden, kan du vælge mellem buffetmad og andalusiske retter fra menukort. Morgenmad og halvpension kan tilkøbes hjemmefra sammen med rejsen.
Hotellet tilbyder enkle og rummelige lejligheder med to soveværelser, opholdsstue, to badeværelser og køkkenniche samt en stor balkon. Vil du til stranden, kan du benytte hotellets gratis transport.
Øvrig information
Ved ankomst opkræver hotellet et depositum på cirka 150 euro pr. lejlighed (beløbet kan variere afhængigt af opholdets længde.).
- Bygget: 2010
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 335
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har intet personale på Costa del Sol, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.














































