Om hotellet
London Hilton on Park Lane er et stort hotel af høj standard med service i topklasse. Hotellet ligger ved Hyde Park i Londons eksklusive Mayfair-område, i gåafstand til mange af byens seværdigheder og shoppinggader.
London Hilton on Park Lane har et bredt udvalg af restauranter og barer. På 28. etage ligger den Michelin-belønnede restaurant Galvin at Windows, hvor du kan nyde sæsonbaserede moderne franske retter med fantastisk udsigt over byen. På 28. etage ligger også hotellets skybar, der byder på årgangschampagne, signaturdrinks, et stort udvalg af whisky samt snacks tilberedt i Galvin at Windows. Hotellet har også en elegant champagnebar, en a la carte-restaurant med moderne britiske retter og afternoon tea samt en kombineret bar og restaurant med eksotisk atmosfære og tropiske drinks.
London Hilton on Park Lane tilbyder stilrene værelse og suiter, hvoraf mange har spektakulær udsigt over byen. Hotellet har både et motionsrum og en spaafdeling, og her findes også en natklub.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1963 (renoveres løbende)
- Bygninger: 1
- Etager: 28
- Værelser/lejligheder: 453
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi på værelset mod betaling
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i London, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler



