Om hotellet
Miiro Templeton Garden er et stilfuldt og moderne hotel med en hyggelig atmosfære. Hotellet ligger i en stille sidegade i livlige Earl's Court, og med undergrundsbanen kommer du nemt til det berømte stormagasin Harrods og andre af Londons seværdigheder.
Hotellet er indrettet i en bygning i victoriansk stil fra begyndelsen af 1900-tallet og kan bryste sig af at være et af de få hoteller i London, der har en større, privat have. I haven dyrker hotellet friske krydderurter, som bruges både som inspiration og ingrediens i flere af retterne, der serveres i Pippin's Restaurant. I restauranten kan du nyde klassiske britiske retter med moderne twists, tilberedt af nøje udvalgte råvarer. Hotellets intime bar byder på en unik oplevelse med et drinkskort, der er skabt med et særligt fokus på eksempelvis farve eller en bestemt ingrediens. I hotellets café kan du nyde brunchklassikere, morgenmadsfavoritter, indbydende salater, lettere anretninger eller mere solide måltider. Til dig, der ønsker at træne under dit ophold i London, tilbyder hotellet et motionsrum.
Miiro Templeton Garden tilbyder smagfuldt indrettede værelser med gennemtænkte detaljer og moderne bekvemmeligheder.
Hotellet hed tidligere K K Hotel George Kensington.
Øvrig information
Et beløb på 50 GBP reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1900
- Renoveret: 2024
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 154
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i London, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler



