Om hotellet
President er et stort hotel ved Russell Square i Bloomsbury- og St. Pancras-området. Takket være sin centrale beliggenhed i London, tæt på både Oxford Street og British Museum samt Sohos rige teater- og restaurationsliv, er President et populært hotel med mange stamgæster.
Hotellet har en restaurant med servering af morgenmad samt klassisk britisk mad og andre retter. Mellem President og søsterhotellet The Imperial findes også en kombineret bar og café, hvor du kan bestille enkle retter og forfriskende drinks. De fleste fredage og lørdage bydes der desuden på jazzmusik.
President tilbyder lyse og enkle værelser til op til tre personer, og hotellet er velegnet til dig, der foretrækker en god beliggenhed frem for et bredt udbud af faciliteter.
Gæster på President er velkomne til at benytte udvalgte faciliteter på hotelkædens øvrige hoteller.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år for mindst én person i selskabet.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1962
- Bygninger: 1
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 523
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår (delvis begrænset og langsom opkobling)
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i London, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler



