Et hotelområde med huse i tropisk stil, omgivet af grønt og en flod i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Aana Resort & Spa

  • Værelser med plunge pool
  • Spaafdeling

Om hotellet

Aana Resort & Spa er et lækkert hotel beliggende i frodige omgivelser ved Klong Prao Beach på Koh Chang. Her bor du i et tropisk miljø mellem grønne bjerge, en stille flod og den lange sandstrand, som ligger et kort stykke væk. Hotellets bygninger og villaer ligger spredt ud i en stor have, der giver en rolig...
  • Værelser med plunge pool
  • Spaafdeling

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Restaurant1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum3 km
  • Nærmeste strand/badested200 m
Luftfoto af flere runde huse omgivet af frodig vegetation, ved siden af en uregelmæssig pool og en træterrasse. (AI-genereret tekst)
To personer sidder på en bænk ved en bardisk, der er dekoreret med flasker og farverige detaljer. (AI-genereret tekst)
Et lyst soveværelse med en dobbeltseng med hvidt sengetøj, et TV på en trækommode, store vinduer og gardiner samt dekorative loftstekstiler. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Aana Resort & Spa er et lækkert hotel beliggende i frodige omgivelser ved Klong Prao Beach på Koh Chang. Her bor du i et tropisk miljø mellem grønne bjerge, en stille flod og den lange sandstrand, som ligger et kort stykke væk. Hotellets bygninger og villaer ligger spredt ud i en stor have, der giver en rolig og afslappende stemning.

På området er der to pools, hvor du kan tage en kølig dukkert eller slappe af i en liggestol. Vil du bade i havet, kan du låne en kajak og padle langs floden ned til stranden. I hotellets spaafdeling kan du forkæle dig selv med en skøn behandling, og i restauranten, der har udsigt over floden, serveres der både lokale thailandske og internationale retter.

Øvrig information

  • Bygget: 2007
  • Bygninger: 22
  • Etager: 3
  • Værelser/lejligheder: 71
  • Reception
  • Vaskeriservice mod betaling

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet mod betaling
  • Wi-fi på værelset mod betaling

Hotellet tilbyder gratis wi-fi det første døgn.

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Den officielle klassificering mangler

Sådan bor du

Pæne værelser indrettet i moderne thailandsk stil.

Tre typer:
Dobbeltværelse deluxe (ca. 36 m²) med balkon (enkelte i stueplan) til 2-3 personer
Dobbeltværelse grand deluxe (ca. 43 m²) med terrasse mod poolområdet til 2-3 personer
Dobbeltværelse i villa (ca. 43 m²) med plunge pool mod haven til 2-3 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i eksisterende seng
  • TV med lokale kanaler
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Ekstra opredninger

På hoteller, hvor tre eller fire personer kan bo i samme værelse eller lejlighed, kommer I som regel til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få sat en ekstra seng ind på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

I hotellets restaurant, der har udsigt over floden, kan du spise lokale lækkerier og internationale retter.

  • Restaurant med lokale og internationale retter
  • Morgenmadslokale

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenbuffet indgår

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet ligger ca. 200 meter fra stranden, hvortil man nemmest kommer via floden. Hotellet arrangerer transport kl. 8-18.

  • Pool 120 m²
  • Pool 120 m²
  • Børnepool
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Strande

Koh Chang har omkring ti forførende smukke strande, som næsten alle ligger langs vestkysten. Sandet er fløjlsblødt, hvidt og finkornet, og her er rig mulighed for at søge skygge under de ikoniske, grønne kokospalmer. Tidevandet mærkes tydeligt, da man kan stå i vand til knæene om morgen, men sidde og spise middag samme sted om aftenen. Takket være det lave vand og den fine, bløde sandbud de fleste steder er Koh Changs strande nærmest perfekte til en ferie med børn.

White Sand Beach/Hat Sai Khao

Øens mest livlige strand ligger ca. 5 km syd for hovedbyen Klong Son, som efterhånden er blevet et turistcentrum. Stranden er lang med hvidt, fint sand og skyggende kokospalmer.

Klong Prao

Cirka 5 km syd for White Sand Beach ligger en roligere og mere stille strand. Her finder du flere af de karakteristiske bungalows, men der dukker også flere og flere femstjernede luksushoteller op. Stranden er fin, lavvandet og børnevenlig, men dog lidt stenet nogle steder.

Lonely Beach

Backpackernes favoritstrand ligger yderligere et par kilometer sydpå. Siden den asfalterede vej blev anlagt, er det blevet betydeligt nemmere at komme hertil, og Lonely Beach er derfor ikke helt så lonely længere. Her er flere bungalowanlæg, og efterhånden som årene går, skyder flere og flere hoteller op langs vandkanten. Stranden er lille og fin med blødt, hvidt sand og vajende kokospalmer.

Bailan Beach

I gåafstand fra Lonely Beach ligger den eksotiske strand Bailan Beach, som er omgivet af palmer og frodigt grønt. Sandet er grovkornet, vandet er klart og stemningen på stranden afslappet. Fra Bailan Beach har du heller ikke langt til Bang Bao, hvor du kan tage en båd til de omkringliggende øer.

Long Beach

Koh Changs sidste "uopdagede" strand - lidt endnu i hvert fald. Stranden ligger længst nede i øens sydøstlige hjørne, og det er stadig ret besværligt at nå hertil. Vejen fører ikke helt ned til stranden, og tager man taxi, skal man oftest gå de sidste 500 meter. Den anden mulighed for at komme hertil er at sejle fra Bang Bao.

Træning og aktiviteter

  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling

Beliggenhed og transfer

Natur- og strandområde med lokaltrafik. Mange trapper og niveauforskelle på hotelområdet.

  • Nærmeste centrum: 3 km Klong Prao
  • Hovedcentrum: 5 km White Sand
  • Nærmeste strand/badested: 200 m Klong Prao
  • Lufthavn: 30 km Trat

Klong Praow Beach,
Koh Chang, Trat 23170
+66 39 551539
reservation@aanaresort.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Flyet lander i Bangkok Lufthavn, hvorfra der er indenrigsfly til Trat, der også ligger på fastlandet (ca. 50 minutter). Transporten fra Trat Lufthavn til dit hotel på Koh Chang er ca. 1 time og 15 minutter med båd og taxi/minibus. Ventetid i lufthavnen og på havnen må påregnes.

Vær opmærksom på, at færgen fra fastlandet til Koh Chang afgår i tidsrummet kl. 6.30-18.30 (med forbehold for ændringer). Hvis dit fly lander i Trat Lufthavn efter kl. 16 kan du få brug for at bestille en overnatning på fastlandet, da det kan blive svært at nå den sidste båd samme dag.

Priser og bestilling