Strand med palmer, klart blåt hav og en lille ø i baggrunden. (AI-genereret tekst)

SYLVAN Koh Chang

  • Aldersgrænse 8 år
  • Ligger på stranden
  • Spaafdeling

Om hotellet

SYLVAN Koh Chang har perfekt beliggenhed på stranden, omgivet af frodig grønt og med havet som nærmeste nabo. Hotellet ligger på Koh Chang, en af Thailands grønneste øer, som lokker med sin fascinerende nationalpark med regnskov, bjerge og smukke vandfald. Hotellet passer til dig, som søger en afslappende ferie...
  • Aldersgrænse 8 år
  • Ligger på stranden
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)1 stk.
  • Restaurant2 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum1,3 km
  • Nærmeste strand/badested0 m
Et view over en udendørs pool i forgrunden med en strand og havet i baggrunden, omgivet af frodige planter og palmer. (AI-genereret tekst)
Udendørsmøbler med puder under en parasol med hav og grøn ø i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Et hotelværelse med en dobbeltseng, skrivebord og tv samt udsigt over havet gennem en stor glasdør, der fører til en altan. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

SYLVAN Koh Chang har perfekt beliggenhed på stranden, omgivet af frodig grønt og med havet som nærmeste nabo. Hotellet ligger på Koh Chang, en af Thailands grønneste øer, som lokker med sin fascinerende nationalpark med regnskov, bjerge og smukke vandfald. Hotellet passer til dig, som søger en afslappende ferie i harmoniske omgivelser, hvor dagene er præget af sol, svømmeture og samvær.

Ved stranden og de to poolområder er der masser af plads til afslappende stunder. Den ene pool ligger tæt på havet og har udsigt over vandet, mens den anden er placeret højere oppe og har udsigt over omgivelserne. For børnene findes der en lavvandet del af poolen og en populær vandrutsjebane. Her er liggestole og parasoller, der indbyder til afslapning mellem dukkerterne, og havet er lige ved siden af, hvis du hellere vil bade io havet.

Når du vil røre dig, er der flere muligheder. Du kan træne i motionsrummet, spille beachvolley eller tage på cykeltur for at udforske Koh Changs natur. Med kajak og SUP kan du komme ud på vandet, og bagefter venter spaafdelingen med sauna, dampbad og pool til total afslapning.

I restauranten med udsigt over havet serveres både thailandske og internationale retter. Tættere på stranden findes et mere afslappet miljø med grillretter, pizza og skaldyr, perfekt når du vil spise tæt på sandet. I løbet af dagen er poolbaren et oplagt sted at nyde noget koldt at drikke.

Spies har valgt at indføre en aldersgrænse på 8 år for dette hotel på grund af udformningen af balkonrækværkerne. Der kan dog stadig være yngre børn på hotellet.

Øvrig information

Ved ankomsten til hotellet betales et depositum på 2.000 baht pr. værelse og ophold. Beløbet skal være tilgængeligt under hele opholdet.

  • Bygget: 1989
  • Renoveret: 2025 (værelserne, restauranterne og en pool)
  • Bygninger: 6
  • Etager: 4
  • Værelser/lejligheder: 159
  • Elevator, delvis til 3. og 4. etage
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Møntvask mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
  • Ladestander til elbil mod betaling

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Rummelige værelser og juniorsuiter med lyst indretning.

Spies har sat en aldersgrænse på 8 år på dette hotel på grund af balkonrækværkets udformning. Der kan do stadig være yngre børn på hotellet.

Fem værelsestyper:
Deluxe Clifftop (61 m²) med balkon, til 2-4 personer, heraf 2 børn
Deluxe Beachfront (50 m²) med balkon eller balkon i stueplan, til 2-4 personer, heraf 2 børn
Reserve Beachfront (40 m²) med balkon eller balkon i stueplan, til 2-4 personer, heraf 2 børn
Junior Family Room (63 m²) med balkon eller balkon i stueplan, til 2-3 personer
Deluxe Family Room (80 m²) med balkon eller balkon i stueplan, til 2-4 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i klapseng eller sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV
  • Roomservice kl. 10-21.30
  • Klinker eller trægulv
  • Safetyboks
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Ekstra opredninger

På hoteller, hvor tre eller fire personer kan bo i samme værelse eller lejlighed, kommer I som regel til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få sat en ekstra seng ind på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Mad og drikke

På hotellet spiser og drikker du godt. I buffetrestauranten The Clifftop serveres både lokale og internationale retter i et indbydende miljø med smuk udsigt over havet. Til et mere afslappet måltid tæt på stranden kan du besøge a la carte-restauranten Sunset Beach, hvor menuen byder på internationale favoritter, pizza og grillede skaldyr. I løbet af dagen kan du slå dig ned ved Beachfront Pool Bar og nyde lette snacks og forfriskende drikkevarer.

  • Beachfront Pool Bar med enkle snacks kl. 11-20 november-april og kl. 11-19 maj-oktober
  • Buffetrestaurant The Clifftop med lokale og internationale retter til morgenmad kl. 7-10
  • A la carte-restaurant Sunset Beach med internationale retter, pizza og grillede skaldyr til frokost og aftensmad kl. 11-22
  • Cafeteria, kl 9-18
  • Bordbestilling kræves
  • Pæn påklædning
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenbuffet, frokost og aftensmad fra menu)
  • Helpension kan tilkøbes (morgenbuffet, frokost og aftensmad fra menu)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

SYLVAN Koh Chang byder på dejlige stunder for hele familien med to poolområder, hvoraf det ene har en sjov vandrutsjebane til børnene. Stranden ligger lige i nærheden, så du også kan hoppe i bølgen blå, og omkring hotellets pools er der masser af liggestole og parasoller til afslapning i solen.

  • Beachfront Pool
  • Clifftop Pool
  • Børnepool (del af voksenpoolen, har ikke stakit, 20 cm dyp)
  • Udendørspool ved hotellets spaafdeling
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Strande

Koh Chang har omkring ti forførende smukke strande, som næsten alle ligger langs vestkysten. Sandet er fløjlsblødt, hvidt og finkornet, og her er rig mulighed for at søge skygge under de ikoniske, grønne kokospalmer. Tidevandet mærkes tydeligt, da man kan stå i vand til knæene om morgen, men sidde og spise middag samme sted om aftenen. Takket være det lave vand og den fine, bløde sandbud de fleste steder er Koh Changs strande nærmest perfekte til en ferie med børn.

White Sand Beach/Hat Sai Khao

Øens mest livlige strand ligger ca. 5 km syd for hovedbyen Klong Son, som efterhånden er blevet et turistcentrum. Stranden er lang med hvidt, fint sand og skyggende kokospalmer.

Klong Prao

Cirka 5 km syd for White Sand Beach ligger en roligere og mere stille strand. Her finder du flere af de karakteristiske bungalows, men der dukker også flere og flere femstjernede luksushoteller op. Stranden er fin, lavvandet og børnevenlig, men dog lidt stenet nogle steder.

Lonely Beach

Backpackernes favoritstrand ligger yderligere et par kilometer sydpå. Siden den asfalterede vej blev anlagt, er det blevet betydeligt nemmere at komme hertil, og Lonely Beach er derfor ikke helt så lonely længere. Her er flere bungalowanlæg, og efterhånden som årene går, skyder flere og flere hoteller op langs vandkanten. Stranden er lille og fin med blødt, hvidt sand og vajende kokospalmer.

Bailan Beach

I gåafstand fra Lonely Beach ligger den eksotiske strand Bailan Beach, som er omgivet af palmer og frodigt grønt. Sandet er grovkornet, vandet er klart og stemningen på stranden afslappet. Fra Bailan Beach har du heller ikke langt til Bang Bao, hvor du kan tage en båd til de omkringliggende øer.

Long Beach

Koh Changs sidste "uopdagede" strand - lidt endnu i hvert fald. Stranden ligger længst nede i øens sydøstlige hjørne, og det er stadig ret besværligt at nå hertil. Vejen fører ikke helt ned til stranden, og tager man taxi, skal man oftest gå de sidste 500 meter. Den anden mulighed for at komme hertil er at sejle fra Bang Bao.

Træning og aktiviteter

På SYLVAN Koh Chang kan du både slappe af og være aktiv. Du kan holde formen i motionsrummet, udfordre dine medrejsende i beahcvolley eller tag på opdagelse i omgivelserne med cykel, SUP eller kajak. Når det er blevet tid til afslapning, kan du gå en tur i spaafdelingen med sauna, dampbad, pool og dejlige spabehandlinger.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Boblebad mod betaling
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Cykelgarage
  • Volleyball
  • Billard
  • Stand Up Paddle mod betaling
  • Kajak mod betaling

Børn og unge

For hotellets yngste gæster er der masser af plads til leg og fantasi. Her findes både legeplads og legerum, og i den internationale børneklub med engelsktalende personale arrangeres der sjove aktiviteter for børn i alderen 4-11 år såsom spil, kreative sysler og maling sammen med nye venner.

  • International børneklub
  • Legeplads
  • Legerum

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle inde og uden for hotellet.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 1,3 km Kai Bae Town
  • Hovedcentrum: 6 km Klong Praow
  • Nærmeste strand/badested: 0 m Kai Bae Beach
  • Offentlig transport: 54 km (bustoppested)
  • Golfbane: 17 km Siam Royal View's Koh Chang Golf Course
    (9-hulsbane)
  • Lufthavn: 41 km Trat

79 Moo. 4
23170 Koh Chang, Trat
+66 39 552888
RSVN@sylvankohchang.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Flyet lander i Bangkok Lufthavn, hvorfra der er indenrigsfly til Trat, der også ligger på fastlandet (ca. 50 minutter). Transporten fra Trat Lufthavn til dit hotel på Koh Chang er ca. 1 time og 15 minutter med båd og taxi/minibus. Ventetid i lufthavnen og på havnen må påregnes.

Vær opmærksom på, at færgen fra fastlandet til Koh Chang afgår i tidsrummet kl. 6.30-18.30 (med forbehold for ændringer). Hvis dit fly lander i Trat Lufthavn efter kl. 16 kan du få brug for at bestille en overnatning på fastlandet, da det kan blive svært at nå den sidste båd samme dag.

Priser og bestilling