Et udsigt over et feriested med en swimmingpool, omgivet af tropiske planter, med bjerge og hav i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Ao Nang Villa Resort

  • Børnepools
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser

Om hotellet

Ao Nang Villa Resort har en fantastisk beliggenhed lige ved stranden i Ao Nang med de høje kalkstensklipper som imponerende baggrund. Hotellet tilbyder rummelige værelser tæt på både havet og de to store poolområder, med god plads og frodig beplantning omkring.

Lige uden for hotellet ligger strandpromenaden...
  • Børnepools
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Børnepool2 stk.
  • Restaurant2 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum200 m
  • Nærmeste strand/badested50 m
Billede af en swimmingpool med liggestole og parasoller omgivet af grønne omgivelser med en stor klippevæg i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Udendørsmiljø med siddemøbler i kurvemateriale og grønne hynder, havet ses gennem træerne i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Et moderne hotelværelse med en stor dobbeltseng, skrivebord og sofa ved et vindue. (AI-genereret tekst)

september

28°
24°

oktober

29°
24°

november

29°
24°

december

29°
23°

januar

30°
23°

Om hotellet

Ao Nang Villa Resort har en fantastisk beliggenhed lige ved stranden i Ao Nang med de høje kalkstensklipper som imponerende baggrund. Hotellet tilbyder rummelige værelser tæt på både havet og de to store poolområder, med god plads og frodig beplantning omkring.

Lige uden for hotellet ligger strandpromenaden med små butikker, caféer og restauranter, og følger du stranden et stykke, kommer du til et roligere område med udsigt til Krabis øhav. Dagene kan du bruge på at bade, nyde solen og slappe af ved poolbaren. Senere kan du nyde aftensmad på en af hotellets restauranter, som serverer både thailandske og internationale retter. Når dagen går på hæld, er strandbaren et naturligt samlingspunkt med en afslappet stemning og en flot havudsigt.

Vil du opleve mere af området og Krabis øhav, tilbyder Spies flere dejlige udflugter.

Øvrig information

Ved ankomsten til hotellet trækkes et depositum på 2000 THB for at dække eventuelle ekstra omkostninger eller skader.

  • Bygget: 1983
  • Renoveret: 2018 (6 ud af 7 bygninger) og 2025 (sidste bygning samt en restaurant)
  • Bygninger: 7
  • Etager: 3
  • Værelser/lejligheder: 157
  • Elevator, delvis (i seks ud af syv bygninger)
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Hyggelige værelser med fint lysindfald.

På hoteller, hvor tre eller fire personer kan bo i samme værelse eller lejlighed, kommer I som regel til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to smalle grandlit-dobbeltsenge eller en eller to dobbeltsenge) samt have fælles madras og sengetøj. På visse hoteller kan det være muligt at få sat en ekstra seng ind på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Et moderne hotelværelse med en stor dobbeltseng, skrivebord og sofa ved et vindue. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse deluxe Premium

  • Til 2-3 personer
  • Espressomaskine
Hotelværelse med en stor seng, udsigt til en pool fra en balkon. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse superior

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 35
  • Mod omgivelserne
  • Elkedel

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng i visse værelser
  • Ekstra opredning i klapseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV med satellitkanaler
  • Roomservice (kl. 11.30-22.30)
  • Klinker
  • Forbindelsesdør i nogle værelser/lejligheder
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling
  • Hårtørrer
  • Tøfler (klipklapper)
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellet har flere restauranter og barer at vælge imellem. Her kan du nyde alt fra thailandske specialiteter til internationale favoritter. I strandbaren kan du afslutte dagen med en farvestrålende drink og udsigt over havet.

  • Kienglae Bar ved stranden
  • Coral poolbar
  • Kianglae Restaurant med morgenmad, frokost og aftensmad
  • A la carte-restauranten La Meduza med italienske retter til frokost og aftensmad
  • Bordbestilling kræves
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenbuffet samt frokost eller aftensmad a la carte)
  • Festmåltid indgår nytårsaften

Restauranternes og barernes åbningstider oplyses ved ankomsten til hotellet. Hvis hotellet tilbyder måltidspakker, kan tidspunkter og indhold ændres uden varsel.

Beliggenhed og transfer

Turistområde med lokaltrafik. Niveauforskelle uden for hotellet. Longtailbådstrafikken kan til tider være forstyrrende.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 200 m Ao Nang
  • Hovedcentrum: 200 m Ao Nang
  • Nærmeste strand/badested: 50 m Ao Nang Beach
  • Offentlig transport: 100 m (busstoppested)
  • Golfbane: 41 km Pakasai Golf Course
  • Lufthavn: 25 km Krabi og ca. 145 km til Phuket
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

113 Moo 2 Aonang Beach
81180 Muang Krabi
+66 756 372 703
sales@aonangvilla.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Ao Nang. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.

Køretiden fra Phuket Lufthavn er 2,5-4 timer (160 km). Transfertiden varierer alt efter køretøj, trafik og antal hotelstop. Transferbussens rute afhænger af lokale forhold og bestemmes på dagen. Du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.

Transfer ved en kombinationsrejse
På vores charterrejser vinteren 2026/27 gælder følgende ved en kombinationsrejse:
Transfer mellem hotellerne indgår, når du bor en uge i Ao Nang og en uge på et af vores rejsemål på Phuket.
Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du i de fleste tilfælde bestille transfer til dit hotel – som regel i taxi eller minibus. Transfern kan enten bestilles online sammen med rejsen eller gennem en af vores rejsekonsulenter. Du finder alle oplysninger om bestilt transfer på din billet. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Pool og strand

Hotellet har to separate poolområder i en frodig have med to store pools, masser af liggestole og en indbydende poolbar. Her kan du veksle mellem forfriskende dukkerter og afslapning i skyggen – og stranden ligger kun få skridt væk. For de yngste gæster er der også separate børnepools, hvor de kan køle af og lege.

  • Pool 900 m²
  • Pool ved stranden 325 m²
  • To børnepools
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Strande

Provinsen Krabi er kendt for det klare, blå hav og strande med finkornet sand. Det kan dog variere afhængigt af, hvor man tager til. I Ao Nang er der en del forskellige strande at vælge mellem. Hvis du får lyst til at tage ud til en af paradisøerne, som ligger lige ud for Ao Nang, kan du let gøre det med en longtailbåd. Herude bliver man mødt af udmærkede snorkelmuligheder, hvide sandstrande og herlig ro og fred. Der er badeforbud på visse områder. På de strande og øer i området, som tilhører marinenationalparken/nationalparken, er der hverken liggestole eller vandaktiviteter.

Stranden i Ao Nang

Stranden i selve Ao Nang er fyldt med longtailbåde, som er ivrigt optaget af at befordre lige så ivrige badegæster frem og tilbage til Railey Beach. Som strand betragtet hører den ikke blandt de bedste, men går man til den sydlige ende, bliver den mere rolig, så man kan tilbringe et par hyggelige timer i sandet med god udsigt.

Noppharat Thara

Nord for Ao Nang-stranden finder man Noppharat Tharastranden, som er roligere og længere, men ellers minder lidt om Ao Nang-stranden. Her plejer mange af de lokale thailændere at komme. Stranden er lavvandet, og er god for dem, som gerne vil bade.

Railay Beach

Railey Beach er blevet en fælles betegnelse for knapt et halvt dusin strande på en halvø. East og West Railey er de mest kendte strande, men der findes flere små. Hvis man vil ud til dem, gør man det ved at følge de stier, som går tværs over øen. Det kunne f.eks. være Phra Nang, der er kendt for sin skønhed og grotte. Man kommer til Railey efter cirka ti minutters sejlads med longtailbåd fra Ao Nang.

West Railay Beach

West Railey Beach er den største med 500-600 meter sand og på midten afbrudt af en landgangsbro for alle longtailbådene. For det meste meget lavvandet men med klart og fint vand. I strandens nordlige ende kan man tilbringe dagen i halvskygge under klipper og træer, hvis man kommer nogenlunde tidligt.

East Railay Beach

Man kommer til East Railey Beach på ti minutter via den sti, som fører tværs over næsset. Når man er fremme på den anden side, ser man først ingen strand, kun mangrove. Går man til venstre, kommer man ind i en slags skurby med barer, caféer, restauranter og diverse overnatningsmuligheder. Men ingen strand. Den kommer man til, hvis man i stedet går til højre fra den samme sti og fortsætter ca. 100 meter.

Klong Muang Beach

Hvis man forlader den mere turistede del af Ao Nang og begiver sig til den anden side af Ao Nang, kommer man til Klong Muang-stranden, som er lidt mere privat. Her er sandet de fleste steder finkornet med lidt sten visse steder. Men frem for alt er her fredeligt og roligt.

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub, hvor børnene kan lege, klippe-klistre og deltage i sjove aktiviteter både inde og ude.

  • International børneklub med engelsktalende personale

Træning og aktiviteter

Hotellet tilbyder et mindre wellnesscenter, hvor du kan bestille en skøn massage eller slappe af i boblebadet.

  • Massage mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Boblebad
  • Vandgymnastik
  • Yoga
  • Yogamåtter (begrænset antal)
  • Bordtennis
  • Billard mod betaling

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Ja, delvis (i seks ud af syv bygninger)
Dørbredde på elevator (cm)
80
Maksimal vægt i elevator (kg)
800
Maksimalt antal personer i elevator
10

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Rampe
Tilgængelighed ved reception/lobby
Rampe
Tilgængelighed ved poolområde
Rampe
Tilgængelighed ved restaurant
Rampe
Tilgængelighed ved spaafdeling
Nej
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Nej
Trappe eller trappetrin ned i pool
Ja, med gelænder
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Nej
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Nej
Transportabel badestol på forespørgsel
Nej
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Nej

Priser og bestilling