Pimalai Resort & Spa har to fantastiske poolområder med infinitypools og uovertruffen udsigt over naturen og havet.
- Pool 550 m2
- Pool 393 m2
- Børnepool (66 cm dyb og en del af voksenpoolen)
- Boblebad
- Liggestole ved poolen
- Parasoller ved poolen
- Poolhåndklæder
Langs Koh Lantas vestkyst ligger strandene som perler på en snor. Det er svært at vælge en favorit, eftersom de alle er fine og desuden meget ens. De er generelt lavvandede, hvilket gør dem perfekte for børnefamilier. Mulighederne for snorkling er begrænsede her, så hvis du gerne vil ud og se livet under vandoverfladen, kan det anbefales at følge med på en arrangeret tur til nærliggende øer som Phi Phi Island, Koh Haa eller Koh Rok, hvor koralrevene byder på masser af farver og liv. De strande og øer, som tilhører diverse nationalparker, har hverken liggestole eller vandaktiviteter, men til gengæld uberørt natur, blødt sand og stilhed.
Hat Khlong Dao
Den nordligste strand og dermed den strand, som ligger nærmest Ban Sala Dan. Den er cirka 3 km lang og lige så lavvandet, som de fleste andre strande på Koh Lanta - perfekt for børnefamilier, som vil lege i det klare, rolige vand. Når det er lavvande, kan man blive nødt til at gå henover den bløde, brede sandslette, inden man får vand mellem tæerne, men det gør bare strandgåturen til en nydelse. Langs stranden ligger små restauranter, barer og massagestande, hvor du kan slå dig ned med en frisk frugtjuice, en enkel frokost eller en gang thaimassage med havudsigt. Her er ikke rigtig mulighed for at snorkle, fordi vandet er så lavt, men hvis du tager med på en udflugt til en af øerne Phi Phi Island, Koh Haa eller Koh Rok, kan du opleve en farverig verden under havoverfladen. Når solen går ned farves himlen i rosa og gyldne nuancer. Her finder du en af Koh Lantas smukkeste solnedgange.Ao Phra-Ae/Long Beach
Med sine fire kilometer er den øens længste strand. Den er endnu roligere end Hat Khlong Dao, hvilket delvist skyldes, at der er færre bungalower langs Ao Phra-Ae. Stranden ligner den ved Hat Khlong Dao, dvs. med lysegult, finkornet sand, som kan blive ret varmt i solen. Hvis det blæser, og du føler, at du får lidt for meget sand på dig, så prøv at lægge dig tættere ved vandet. Eftersom vinden oftest blæser fra havet, betyder det mindre sand.Khlong Khong
Adskiller sig fra strandene længere nordpå eftersom det kan være ret interessant at snorkle her, selvom man oftest må vente på højvande, inden man kan bade. Godt med klipper og sten hvor havets indbyggere holder til.