En ferieresort med pool, omgivet af tropiske bygninger samt palmer og frodighed. (AI-genereret tekst)

Royal Lanta Resort & Spa

  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Børnepool

Om hotellet

Royal Lanta Resort & Spa er et indbydende hotel tæt på stranden. Her bor du i rolige og naturskønne omgivelser på Koh Lanta midt i traditionel thailandsk arkitektur med tempelinspirerede tage, detaljerede trækonstruktioner og gangbroer, der fører dig over fiskedamme i de tropiske haver.

Den fine beliggenhed...
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool1 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)1 stk.
  • Restaurant1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum2,1 km
  • Nærmeste strand/badested100 m
En udendørs swimmingpool med liggestole og parasoller på siden omgivet af frodige træer og bygninger med traditionelt rødt tag. (AI-genereret tekst)
Udsigt over en strand ved solnedgang, med et dækket bord og stole i forgrunden. (AI-genereret tekst)
Billede af et soveværelse med en dobbeltseng, et vindue og dekorativt træinteriør. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Royal Lanta Resort & Spa er et indbydende hotel tæt på stranden. Her bor du i rolige og naturskønne omgivelser på Koh Lanta midt i traditionel thailandsk arkitektur med tempelinspirerede tage, detaljerede trækonstruktioner og gangbroer, der fører dig over fiskedamme i de tropiske haver.

Den fine beliggenhed gør det nemt at starte dagen med en tur til stranden, hvor der også er liggestole og parasoller til rådighed for hotellets gæster. Deudover indbyder hotellets frodige poolområde til afslapning og forfriskende svømmeture, så du nemt kan finde din favoritplads.

Når sulten melder sig, står hotellets restaurant klar med velsmagende retter i afslappede omgivelser. Her er også en bar, hvor du kan nyde noget koldt i skyggen. Har du lyst til at røre dig i ferien, er der desuden et motionsrum, så du kan holde dig i gang.

Værelserne og suiterne er stilfuldt indrettede og byder på god plads til at slappe af efter en dag fyldt med sol og strandliv. Her bor du komfortabelt og hyggeligt med alt, hvad du behøver for en afslappende ferie. Hotellets beliggenhed gør det nemt at kombinere strandlivet med små udflugter langs kysten, og i området findes der flere restauranter og caféer at udforske, når aftenen falder på.

Øvrig information

  • Bygget: 2001
  • Renoveret: 2018 (værelserne, restaurant og poolområde)
  • Bygninger: 3
  • Etager: 3
  • Værelser/lejligheder: 79
  • Reception kl. 7.30-21.30
  • Bagageopbevaring
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyse værelser i thailandsk stil med balkon.

Dobbeltværelse superior har en balkon (3,5 m²) med udsigt mod omgivelserne. Værelset har enkeltsenge.
Dobbeltværelse superior i villa og dobbeltværelse deluxe i villa har en balkon (ca. 8 m²) i stueplan mod haven. Værelset har en kingsize-dobbeltseng.

Familieværelse i villa har en balkon (ca. 8 m²) i stueplan mod haven. Værelset har en kingsize-dobbeltseng og en køjeseng. Dobbeltværelse grand deluxe i villa har en balkon (ca. 8 m²) i stueplan mod haven. Værelset har en kingsize-dobbeltseng. Boblebad samt bruser på badeværelset.

Suite pool view har en balkon (ca. 8 m²) med udsigt mod poolområdet. Værelset har en kingsize-dobbeltseng. Der er desuden en mikrobølgeovn. Boblebad samt bruser på badeværelset.

Familiesuite har en balkon (ca. 8 m²) i stueplan mod poolområdet. Værelset har en kingsize-dobbeltseng og en køjeseng. Der er desuden en mikrobølgeovn. Boblebad samt bruser på badeværelset.

Syv værelsestyper:
Dobbeltværelse superior (23 m²) til 2-3 personer, heraf 1 barn
Dobbeltværelse superior(31 m²) i villa til 2-3 personer, heraf 1 barn
Dobbeltværelse deluxe (42 m²) i villa, til 2-3 personer, heraf 1 barn
Familieværelse (42 m²) i villa til 2-4 personer, heraf 2 børn
Dobbeltværelse grand deluxe (46 m²) i villa til 2-3 personer, heraf 1 barn
Suite poolview (68 m²) til 2-3 personer, heraf 1 barn
Familiesuite (68 m²) til 2-4 personer, heraf 2 børn

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Balkon (nogle i gadeplan)
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i eksisterende seng eller køjeseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv (smart-tv)
  • Roomservice kl. 11-21
  • Klinker eller trægulv
  • Safetyboks
  • Køleskab
  • Mikroovn i nogle værelser/lejligheder
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Boblebad i nogle værelser/lejligheder
  • Rengøring pr. uge: 7

Ekstra opredninger

Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Royal Lanta Resort & Spa har en kombineret bar og restaurant, hvor du kan nyde velsmagende retter fra buffet eller menu. Hver morgen serveres der en morgenbuffet, som indgår i rejsens pris.

  • Kombineret bar og restaurant med morgenmad kl. 7-10, frokost og aftensmad kl. 11-22
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenbuffet indgår

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet er omkranset af det frodige poolområde. Her kan du slappe af i en liggestol og tage dejlige svømmeture. Hvis du vil nyde det klare havvand, ligger stranden lige uden for hotellet. Her har hotellet sin egen del af stranden med liggestole og parasoller til sine gæster.

  • Pool
  • Børnepool (70 cm dyb, del af voksenpool)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Poolhåndklæder
  • Trappe eller trappetrin ned i pool uden gelænder

Strande

Langs Koh Lantas vestkyst ligger strandene som perler på en snor. Det er svært at vælge en favorit, eftersom de alle er fine og desuden meget ens. De er generelt lavvandede, hvilket gør dem perfekte for børnefamilier. Mulighederne for snorkling er begrænsede her, så hvis du gerne vil ud og se livet under vandoverfladen, kan det anbefales at følge med på en arrangeret tur til nærliggende øer som Phi Phi Island, Koh Haa eller Koh Rok, hvor koralrevene byder på masser af farver og liv. De strande og øer, som tilhører diverse nationalparker, har hverken liggestole eller vandaktiviteter, men til gengæld uberørt natur, blødt sand og stilhed.

Hat Khlong Dao

Den nordligste strand og dermed den strand, som ligger nærmest Ban Sala Dan. Den er cirka 3 km lang og lige så lavvandet, som de fleste andre strande på Koh Lanta - perfekt for børnefamilier, som vil lege i det klare, rolige vand. Når det er lavvande, kan man blive nødt til at gå henover den bløde, brede sandslette, inden man får vand mellem tæerne, men det gør bare strandgåturen til en nydelse. Langs stranden ligger små restauranter, barer og massagestande, hvor du kan slå dig ned med en frisk frugtjuice, en enkel frokost eller en gang thaimassage med havudsigt. Her er ikke rigtig mulighed for at snorkle, fordi vandet er så lavt, men hvis du tager med på en udflugt til en af øerne Phi Phi Island, Koh Haa eller Koh Rok, kan du opleve en farverig verden under havoverfladen. Når solen går ned farves himlen i rosa og gyldne nuancer. Her finder du en af Koh Lantas smukkeste solnedgange.

Ao Phra-Ae/Long Beach

Fire kilometer med lyst sand og palmer. Ao Phra-Ae, eller Long Beach som den ofte kaldes, ligger lige syd for Hat Khlong Dao og er den længste strand på Koh Lanta. Her er tempoet roligt og stemningen afslappet. Stranden er bred og blød, perfekt til lange gåture eller en dukkert i det klare, turkisblå vand. Bag stranden ligger små resorts og familiedrevne hoteller gemt i den frodige natur. Langs stranden finder du nogle enkle barer og restauranter, hvor du kan slå dig ned i skyggen, bestille noget koldt at drikke og se solen gå ned over havet.

Khlong Khong

Khlong Khong er en rolig og charmerende strand hvor sandet er blandet med sten og koraller, hvilket betyder, at den ikke er badevenlig overalt. Langs stranden ligger enkle bungalows, hostels og små strandbarer med en afslappet stemning.

Træning og aktiviteter

Hvis du vil træne i ferien, har hotellet også et motionsrum.

  • Motionsrum (64 m², 4 maskiner)
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle inden og uden for hotelområdet. Langs den 1,5 kilometer lange hovedgade Klog Dao ligger der mindre butikker og spisesteder.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 2,1 km Saladan
  • Hovedcentrum: 450 m Klong Dao
  • Nærmeste strand/badested: 100 m Klong Dao-stranden
  • Offentlig transport: 1,8 km Færge
  • Lufthavn: 50 km Krabi

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Transporttiden fra Krabi Lufthavn til Koh Lanta er ca. 2 timer og 30 minutter (75-95 km) inkl. en kort sejltur. Vær opmærksom på, at færgen til Koh Lanta afgår i tidsrummet kl. 6-22 (med forbehold for ændringer). Hvis dit fly lander efter kl. 19.00 i Krabis lufthavn kan kan du få brug for at bestille en overnatning på fastlandet, inden du rejser videre til Koh Lanta dagen efter. Tiderne er vejledende og kan blive ændret.

Krabi Lufthavn:I Krabi Lufthavn findes en café og en mindre taxfreebutik efter pas- og sikkerhedskontrollen.

Priser og bestilling